FREDERICIA

BLÅ BLINK OG SIRENER VED NESTLEGAARDEN

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Onsdag aften gav sirener genlyd i Fredericias gader. Lyden kom fra brandbiler der hastede til Nestlegaarden – Kongensgade 3. Her var en automatisk brandmelder aktiveret og en alarm sendt til Fredericia Brandvæsen. Tilberedningen af mad havde afgivet en del røg, hvilket fik en automatisk brandmelder til at tilkalde hjælp.

Brandvæsenet kunne efter en kort udluftning vende tilbage til stationen – klar til nye udkald