Læserdebat

Biodiversitet rimer ikke på blomsterkrukke

Læserdebat af Jonas Straarup Christensen byrådskandidat for SF, Erritsø Engvej 10, 7000 Fredericia

Vores verden er ramt af mange kriser – klimakrise, coronakrise og biodiversitetskrise

Sidstnævnte er efterhånden blevet en slags folkesag. Det er blevet in og smart at så vilde blomsterblandinger i sin have, lade ukrudtet stå og slå græsplænen lidt sjældnere.

Forleden dag kørte der en Facebook-debat i.f.m dagbladets spørgsmål til emnet. Nogle af de kommentarer der kom, vidner om hvordan begrebet er blevet et mode-udtryk. Blomsterkrukker med vilde blomster på Rådhustorvet eller uddeling af frøposer til vælgerne ændrer intet for vores biodiversitet.

Biodiversitet handler om at naturen skal være mangfoldig. Her skal være så mange forskellige arter, som det konkrete naturområde selv kan understøtte. Det kræver at det får ro. Især fra os mennesker.

I SF vil vi være langt mere ambitiøse. Vi foreslår konkret at Hannerup og Fuglsang skovene skal drives udelukkende med biodiversitet for øje. Det betyder bl.a ingen træfældning, med mindre sikkerhed tilskriver det. På sigt skal det undersøges om området berettiger til en fredning. Her er det oplagt også at kigge på Hannerup Mose.

I forbindelse med nybyggerier og byudvikling skal der lægges grønne kiler ind i udstykningerne. Slut med at plastre alt til i beton og asfalt.

Hensynet til naturen skal være en topprioritet. Biodiversitet handler altså om mere end vilde blomster inde i byen.

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv