Kultur

BIND EN BLOMSTERKRANS – OG SMAG PÅ HØSTENS FRUGTER

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Søndag den 17. september kl. 11-16 er der sensommerlounge i C-Byen med åbne butikker og masser af aktiviteter, når årets sidste krydstogtskib lægger til i Kanalbyen.

Kom og bind en blomsterkrans, smag på friskpresset æblejuice og cider og hyg jer med kongespil, kroket og petanque i de hyggelige maritime omgivelser.

Klokken 14 er der traktorkaravane, hestevognskørsel og gratis sensommertærte til de første fremmødte.