Bekymrende mange unge står udenfor arbejdsmarkedet

Bekymrende mange unge står udenfor arbejdsmarkedet

Læserdebat af: Kirsten Hassing Nielsen, medlem af Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget og næstformand i Senior- og Socialudvalget for Det Konservative Folkeparti

Næsten 43.000 unge stod i september 2023 udenfor arbejdsmarkedet på landsplan. Stærkt bekymrende, at antallet af disse unge ikke har udviklet sig mere i positiv retning, og det er tvingende nødvendigt med mere handling. Ligeså bekymrende er det, at nyeste tal viser, at mange af de unge der ufrivilligt er udenfor arbejdsmarkedet er i væsentlig risiko for et dårligere mentalt helbred.

Vi skal lykkes langt bedre med at få de unge i job eller uddannelse, som ufrivilligt er havnet udenfor arbejdsmarkedet.

I Fredericia blev Ungeenheden etableret i 2023 med det vigtige formål at styrke unges tilknytning til job eller uddannelse. Desværre er Ungeenheden ikke en del af Beskæftigelses- og sundhedsudvalget, og med de mange unge, der lige nu står uden for arbejdsmarkedet, er det vigtigt med et stort fokus netop på, hvordan vi lykkes bedst muligt med at flere unge kommer hurtigt i job eller uddannelse.

For Det Konservative Folkeparti er det vigtigt, at der kigges på flere løsninger samtidigt, og at det er en opgave, der løses mellem kommune, folkeskole, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og de unge selv.
Det er helt afgørende, at vi gør mere for at forebygge, at de unge overhovedet havner i en situation, hvor de står uden hverken job eller uddannelse.

Målet er, at de unge så tidligt som muligt får en tilknytning til arbejdsmarkedet og får en succesoplevelse med det at arbejde og være en del af en arbejdsplads. Derfor skal vi satse langt mere på virksomhedspraktik og det tætte samarbejde med de lokale virksomheder om både fritidsjob og tidligt fokus på jobmuligheder i folkeskolen.

Der findes gode tilbud i Fredericia, der bidrager til at styrke de unges tilknytning til arbejdsmarkedet, og der er igangsat tiltag, som vi ved virker. Det skal vi fremhæve og gøre endnu mere af. Et eksempel på det er FGU (den forberedende grunduddannelse), som netop kan være en mulighed for de unge, som ikke nødvendigvis er parat til en gymnasieuddannelse efter folkeskolen.

Synliggørelse af de mange tilbud for de unge allerede i folkeskolen er væsentligt, og det er vigtigt, at vi også får favnet og lyttet til de mange unge, som er skoletrætte, og hvor uddannelsesvejen ikke nødvendigvis er det rette, men hvor et job på enten fuldtid eller deltid er en mulighed. Målet skal være tilknytning til arbejdsmarkedet, og ikke at de unge overføres til andre offentlige ydelser.

Vigtigheden af, at unge kommer hurtigt i job eller uddannelse taler for sig selv, og de unges fremtid er et fælles ansvar, som vi bør samles om politisk og på tværs af civilsamfund, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv.

Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:

1. Formål og Indhold:

  • Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
  • Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
  • Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
  • Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
  • Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.

2. Format og Omfang:

  • Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
  • Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
  • Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv

3. Publicering og Redaktionel Praksis:

  • Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
  • Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
  • Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
  • Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.

4. Kommentarer til debatindlæg:

  • Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
  • DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
  • Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
  • Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv