
Beierholm træder demokratiet under fode

Debatindlæg af: Tommy Rachlitz Nielsen. Gruppeformand for Den Konservative Byrådsgruppe i Fredericia Byråd.
Det er kommet frem, at Revisorfirmaet Beierholm nægter en medarbejder retten til at stille op som kandidat til Kommunalvalg 2025 i Randers. Hvis den tendens breder sig, er det slut med privatansatte i kommunalbestyrelserne og dermed med det repræsentative demokrati. Og er Beierholms ageren overhovedet lovlig ?
Spørgsmålene er flere end svarene, efter det er kommet frem i medierne, at Revisorfirmaet Beierholm nægter Morten Ballegaard Sørensen retten til at stille op til kommunalvalget i Randers senere på året. Hovedspørgsmålet er vel i virkeligheden, om Beierholm handler i strid med loven ? Af kommunalstyrelseslovens §16c fremgår det at: ”En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne er opført på en kandidatliste til et kommunalvalg eller er valgt til en kommunalbestyrelse”. Hvis denne paragraf skal give nogen mening ligger der vel også heri, at en arbejdsgiver ikke må nægte en medarbejder retten til at stille op til kommunalvalg. Ellers tvinger det jo medarbejdere i det private til at stille op og så spørge bagefter, eller helt undlade at spørge. Så må arbejdsgiver læse om det i pressen, men det er vel hverken ordentlighed eller i nogens interesse.
I en mail fra Beierholm skriver direktør Søren V. Pedersen, at det handler om at en medarbejder ikke skal sættes i en situation, der kan indebære potentiel afhængighed af interesser. Det får mig til at spørge, hvad der gør Revisorfirmaet Beierholm så specielt, at det der ikke er et problem i andre revisorfirmaer, er umuligt i Beierholm ? Jeg gør opmærksom på, at alle vi kommunalpolitikere er valgt og agerer i det lokalsamfund, som vi repræsenterer. Vi balancerer dagligt vores politiske arbejde mellem interessenter som naboer, virksomheder, børnenes skole, sportsforeningen, landsbyen osv. og den balance er jeg helt sikker på at Morten Ballegaard Sørensen også evner indenfor hans område.
Jeg håber faktisk, at nogen vil undersøge om Beierholm holder sig indenfor lovens rammer med denne helt klare udmelding.
Desuden er det min klare holdning at vi, som kommune, skal arbejde med virksomheder der understøtter demokratiet, ikke undergraver det.
Regelsæt for debatindlæg på DanmarkC TV Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:
1. Formål og Indhold:
- Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
- Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
- Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
- Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
- Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.
2. Format og Omfang:
- Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
- Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
- Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv
3. Publicering og Redaktionel Praksis:
- Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
- Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
- Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
- Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.
4.Kommentarer til debatindlæg:
- Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
- DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
- Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
- Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv