![](https://dkctv.b-cdn.net/wp-content/uploads/2024/07/skaermbillede-2024-07-24-kl-091306-103x68.jpeg)
FREDERICIA
BADEFORBUD VED SNOGHØJ
![](https://dkctv.b-cdn.net/wp-content/uploads/2014/05/2.png)
Der er konstateret for mange E-coli bakterier i badevandet ved et lille strandareal ud for Ballesvej i Snoghøj.
Fredericia Kommune nedlægger derfor badeforbud her, som er gældende fra d.d., fredag den 30. maj.
Der bliver foretaget yderligere analyser af vandet i dag. Resultaterne af disse undersøgelser modtager kommunen mandag.
Fredericia Kommune har fået foretaget analyser mange steder, langs Fredericias kyststrækninger, og det er kun ved en lille strækning i Snoghøj, at der er registreret for mange E-coli bakterier.