Kultur

Axeltorvs venner er kommet til verden med lidt bump til en start

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Selv om det er snart 3 uger siden at Axeltorvs venner holdt generalforsamling, så har den endelige fødsel af foreningen, været lidt udfordret.

Som man måske har læst om i medierne, så var den afgående formand ikke helt tilfreds med formandsskiftet, da han gerne så alt skulle forblive som han havde lavet det i mange år. 

Kaj Johnsen har igennem de sidste 12 år, været hovedmanden bag en lang række hyggelige torvemarkeder og han har virkelig gjort et kæmpe stykke arbejde for Axeltorv Lauget som det hed indtil sidste år.

Bestyrelsen tilbød Kaj hans vante plads på torvemarkederne, som han er så god til, men det ville han desværre ikke acceptere, derfor gik han desværre.

Hele bestyrelsen vil sige Kaj Johnsen tusind tak for hans utrolige arrangement på Axeltorv igennem mere end 12 år, han har i den grad sat sit fodaftryk på arrangementerne på Axeltorv- Tak Kaj

Hvad skal der ske på Axeltorv i fremtiden?

Det er en debat der køre både på rådhuset og ikke mindst i vores lille forening og vi har som bestyrelse haft mange gode snakke om hvordan vi kan udvikle foreningen, specielt efter vores fantastiske arrangement vi begik i 2019 SOMMERROCK MED KANT, som blev afviklet i et bredt samarbejde mellem Strategi for udsatte, erhvervslivet og et hav af frivillige. Det blev en kæmpe succes som vi var enige om, skulle gentages i 2020, men jo som alt andet, blev aflyst pga. covid 19. 

Senest fik vi i december 2020, afviklet 30 stk. Gurli Gris og Julemands arrangementer ved børnehaver i Fredericia kommune, over 2000 børn festede med os på sikker afstand under temaet: 

Hvis ikke børnene må komme til Julemand og Gurli Gris, så kommer Julemand og Gurli Gris til dem!

Som man kan læse i vores korte visionsplan (vedhæftet), så ser vi netop en løsning i at samle arrangementer med støtte til de udsatte i byen. Specielt efter et år med nedlukninger og stærk stigende arbejdsløshed i byen, vi kan gøre en forskel!

Der er rigtig mange ensomme, der er alt for mange som har mistet fodfæstet i deres liv og som drømmer om at have noget at stå op til, bare et eller andet. Her er det vigtigt at understrege at det LANGT fra bare hus-forbi sælgeren eller vedkommende der måske ser lidt pjusket ud i gadebilledet. Faktum er nemlig at de udsatte i Fredericia er rigtig mange forskellige mennesker, det kan være den 20 årige som er røget ud af sin uddannelse pga. sygdom, mistet sin SU og samtidigt ikke er mødt op til møderne på kommunen og derved ikke får kontanthjælp. samme historie kan man desværre også se ved ældre som er blevet arbejdsløse eller mistet deres virksomhed, de er alle kort og godt røget ud af samfundet, De skal have noget at starte på, et sammenhold og følelsen af at gøre en forskel.

Vi mener Fredericia har behov for et kulturtorv som kan samle hele byen, høj som lav. Ikke bare rock, ikke bare dansktop og kræmmermarked, men det hele!

Musical sommeraftener, jazz, rock, kræmmermarkeder, open-air koncerter. Vi har et rigt kulturliv i Fredericia, men vi står meget svagt på tilbud for alle uanset budget! Det er ikke alle borgere der har råd til en billet på teateret eller at give kr. 250 for en koncertbillet, det vil vi gerne være med til at ændre på Axeltorv, med gratis arrangementer for alle og med alle.

Økonomien skal løftes af fonde, kommunen og erhvervslivet, som har lyst til at bidrage, med et godt formål for øje.

Vi åbner også op for muligheden for at blive medlem af Axeltorvs venner, enten som aktiv eller passiv medlem, beløbet bliver kun kr. 50 årligt

Glæd Jer til når Coronaen løfter sin tåge op igen, så vi kan mødes igen på Axeltorv.