Home SAMFUND Automatiserede biler kan spare liv
Automatiserede biler kan spare liv

Automatiserede biler kan spare liv

0
Hvis alle biler i Danmark var udstyret med moderne automatiserings-teknologier, kunne 15 % af dødsulykker i 2014 være undgået. Det viser Vejdirektoratets gennemgang af samtlige 168 dødsulykker det år. 
Allerede i dag findes der teknologier, som kan være med til at reducere antallet af dræbte i trafikken. Hvis alle biler i 2014 havde implementeret avanceret nødbremsesystem, aktiv linjevogter samt fodgænger- og cykeldetektering, kunne 25 dødsulykker være undgået. Samtidig viser Vejdirektoratets opgørelse, at 24 dødsulykker måske kunne være undgået, og at 119 ikke kunne undgås.

“Vi kan se, at automatisering af biler med den teknologi, der allerede findes i dag, kan være med til at reducere nogle af de mest alvorlige ulykker på vejene,” siger Andreas Egense, afdelingsleder i Vejdirektoratet.

Undersøgelsen er en del af Vejdirektoratets løbende arbejde med og fokus på trafiksikkerhed, den teknologiske udvikling og fremtidens biler på de danske veje.

“Der kommer mere og mere førerstøtte ind i vores biler, men der vil gå lang tid, inden alle biler er fuldt ud selvkørende på alle veje under alle forhold. Og så er der fx fodgængere og cyklister, som ikke bliver selvkørende. Det er derfor fortsat relevant at fokusere på andre tiltag, der kan øge trafiksikkerheden,” siger Andreas Egense.
(Kilde: Vejdirektoratet.dk)