FREDERICIA

Autocamper Show 2022

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Mere end 200 autocampere var til udstilling i MesseC

Den 4.-6. november blev der afholdt en stor messe til ære for autocampister. I MesseC i Fredericia var der nemlig samlet over 200 forskellige autocampere – både de helt store der kan rumme en hel familie, og de mindre, hvor der kun er plads til to.

Det er den mest specialiserede messe inden for camping, som findes i Danmark. Derfor fandt du altså kun autocampere og tilbehør dertil på messen.

På messen var der også en scene til foredrag, hvor du blandt andet kunne opleve den ukronede rejse- og campingdronning, Anne-Vibeke, Pelle Hvenegaard og mange andre, der alle delte ud af deres erfaring med at rejse rundt i verdenen i en autocamper.

Se meget mere om årets Autocamper Show i indslaget på lørdag den 12. november.