
ATP når tvangssparing bliver tabsgivende!

Læserdebat af: Christian Jørgensen, Byråds- og Folketingskandidat for Liberal Alliance
ATP har i årevis forvaltet danskernes tvungne pensionsopsparing, men med de seneste års elendige afkast må man spørge: Er det virkelig en statslig opgave at spille investeringsforvalter og især når resultaterne er så ringe ?
Danskerne har ikke noget valg. Alle skal betale ind til ATP, men når afkastet gang på gang skuffer, virker det mest af alt som en dårlig forretning. Hvis ATP var en privat pensionskasse, ville kunderne flygte.
I stedet bliver vi pænt siddende, mens vores penge forvaltes med en succesrate, der får selv en lottokupon til at virke som en bedre pensionsstrategi.
Samtidig kører løn- og bonusfesten i direktionen videre. Man skulle tro, at de blev aflønnet efter resultater, men ATP ser ud til at følge en anden model: Jo værre afkast, desto større forklaringsproblem og desto højere løn.
Det er på tide at tage debatten om ATPs rolle. Skal vi virkelig fortsætte med at tvinge danskerne til at spare op i en pensionskasse, der ikke kan levere? Eller er det på tide at give folk friheden til selv at vælge, hvordan de vil investere deres penge?
Rammer for deltagelse i debat: På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv