Det ligner måske bare en almindelig mark i Bredstrup-Pjedsted. Men under den danske muld arbejder arkæologer i øjeblikket på at afdække resterne af en enorm svensk krigslejr fra 1657
Dengang udnyttede den danske konge, Frederik III, at den svenske konge var optaget i Polen, til at forsøge en generobring af tabte landområder. Den svenske konge vendte dog hurtigt hjem, slog den danske hær tilbage og opbyggede en gigantisk belejringsby uden for Fredericia med plads til omkring 4500 soldater.
“Så kom den svenske konge hjemme igen, og på vejen der fik han modstand i Fredericia, hvor den svenske her blev slået tilbage og måtte opbygge en belejringsby her. Og det er simpelthen det, vi ser resterne af her. Det er de hytter, som svenskerne boede i”, fortæller Line Thyrring Nielsen, udgravningsleder for Vejle Museerne.
Historiske kilder bekræfter, at lejren var i aktiv brug fra den 24. august til den 24. oktober 1657.
Stormen på Frederiksodde 1657
Karl X Gustavs tropper stormer Frederiksodde (Fredericia) den 24. august 1657 – dog uden held.
Efter to måneders belejring og spionage af byen indtages Frederiksodde på to timer den 24. oktober samme år.
Den svenske admiral Wrangel giver herefter de svenske tropper lov til at plyndre og hærge i to timer.
Kilde: Museum Fredericia
Du kan også blive klogere på “Stormen på Fredericia” i den linkede pdf herunder:
Museum Fredericia – Stormen på Fredericia 1657
Bliv klogere på udgravningen i Bredstrup med arkæologerne fra Vejle Museerne. Video: DanmarkC TV
Plyndrede lokale kirker
Tilstedeværelsen af en så stor militærlejr krævede massive ressourcer. Svenskerne var derfor nødt til at plyndre de omkringliggende gårde for forsyninger, og de lokale kirker blev bestemt heller ikke skånet. I de udgravede hytter har arkæologerne blandt andet fundet munkesten fra 1100-tallet, der stammer fra Kongsted Kirke. Stenene blev praktisk genbrugt til at bygge halvmåneformede skorstene og ildsteder.
“Vi ved inde fra Bredstrup Kirke (daværende Kongsted Kirke red*), der tog de inventaret og blytaget til at lave blandt andet kugler ud af, som var lavet af bly,” fortæller Line Thyrring Nielsen, udgravningsleder for Vejle Museerne på udgravningstedet i Bredstrup, om den voldsomme fremfærd.
Sjældne fund i mulden
Udgravningen begynder med store gravemaskiner, der fjerner det øverste jordlag. Derefter foregår det langsomme, detaljerede arbejde med skovl, graveske og masser af vand i det lerede terræn.
Her finder arkæologerne spændende spor fra de svenske soldaters hverdag. Der dukker keramik, blykugler til pistoler og næsten intakte kridtpiber op. Et af de mere opsigtsvækkende fund er en såkaldt stylus, som er et datidigt skriveredskab af bly.
“Så ham, der har haft til huse i den her hytte, han har både kunnet skrive og ryge kridtpipe, og folk, der kunne skrive i 1600-tallet, dem er der alligevel lidt langt imellem,” forklarer arkæolog Malene Aagaard Nielsen fra Vejle Museerne.
Rang og boligforhold
Selve militærlejren er lagt meget stringent ud. Det er tydeligt for arkæologerne, at der var enorm forskel på hytternes størrelse og kvalitet. Nogle af de menige svenske soldater boede blot i simple teltkonstruktioner oven på jorden. Andre soldater gravede dybe kældre til forråd, etablerede lergulve og opførte solide tagbærende stolper for at sikre huset.
“Så jo højere rang, jo mere adelig du er, jo bedre boligforhold får du,” opsummerer arkæologerne om det tydelige hierarki, der prægede datidens svenske hær.
På en mark i Bredstup lå i 1657 en kæmpemæssig svensk militærlejr med 4500 svenske soldater. Foto: DanmarkC TV