Arbejde og arbejdsløshed

Jens Jørn Pedersen · Sanddalvej 4 · Fredericia, har startet en denat omkring arbejdsløshed

Disse to begreber har fået en særlig betydning i løbet af industrialiseringen. Det er også to begreber, der anvendes flittigt af politikere.

En fløj af det politiske landskab giver udtryk for, at arbejdsløse selv er skyld i deres situation, og en anden fløj vil sige, det absolut ikke er den arbejdsløses egen fejl, men det er derimod arbejdsgiverne, der er skyld i arbejdsløsheden.

Men før industrialiseringen tilbage i 1700-tallet tænkte man helt anderledes.

Læs også

Læg mærke til sprogbrugen hos de lokale politikere

Også i Fredericia kommune er problemerne meget komplekse. For det første passer de nuværende arbejdsløse ikke ind i de ledige arbejdspladser, for det andet forsøger arbejdsgiverne ikke at oprette virksomheder, hvor de nuværende arbejdsløse passer ind.

Øjensynligt sker der også det uheldige, at der opstår arbejdsløshedsmiljøer, der tiltrækker arbejdsløse udefra.

Onde tunger vil vide, at Fredericia Kommune kun sporadisk forsøger at nedbringe antallet af arbejdsløse, da kommunen modtager udligningsbidrag fra bedre stillede kommuner i størrelsesordenen 300 mio. kr. Det skulle vi jo nødig miste. Hvis det er tilfældet, så holder politikerne gode miner til slet spil.

Læs også

Sundhedsvæsnet skal være gratis og lige for alle - også når det gælder tænderne

Den arbejdsløse

Hovedparten af de personer, der er uden arbejde, har ikke selv valgt det. Når man bliver arbejdsløs, så skynder man sig at søge noget nyt, et nyt arbejde. I starten er man overbevist om, at man finder noget arbejde, men som tiden går, og man søger måske 20 opslåede stillinger om ugen uden at bliver kaldt til samtale, eller man bliver inviteret til samtale uden at komme i arbejde, så mister man gejsten. Man mister også sin selvforståelse, da hovedparten af befolkningen får deres selvforståelse og identitet via arbejde eller profession. Over tid bliver man som langtidsarbejdsløs nødt til at finde sin nye identitet som arbejdsløs, hvilket betyder, at man ikke identificerer sig selv som f.eks. lærer, men nu er man arbejdsløs. Min identitet er nu arbejdsløs, men det er jo ikke nogen identitet eller under ingen omstændigheder en god identitet, man skal derfor videre til at finde en anden form for identitet. Nogle mennesker kan dette, men mange kan det ikke. Det betyder, at de bliver identitetsløse og ydermere bliver de klandret for ikke at ville arbejde, selv om der ikke er noget, de ønsker mere. Det betyder videre, at mange ender op uden selvrespekt, uden andres anerkendelse og respekt. Samfundet ønsker mig ikke og mine venner er væk, da de ikke ønsker at være sammen med mennesker, som de ikke kan respektere.

At give mennesker selvrespekt og anerkendelse tilbage

Læs også

Debatindlæg: Vi lærer hele livet!

Et menneske, der over tid har ændret selvopfattelse og måske fået sin selvrespekt tilbage efter at være blevet ”kasseret” af andre, er ikke nogen let sag at ændre tilbage. Hvorledes skal man bibringe dette menneske troen på, at vedkommende kan blive nogenlunde som før? Og hvorfor skal man bruge energi på noget, man har anvendt masser af energi på at komme væk fra? Hvorfor skal jeg begynde at besvære mig igen med at tilfredsstille andres opfattelse, når jeg har anvendt masser af tid og energi på at komme væk fra, at jeg skal have en selvforståelse ud fra andres anerkendelse? Det er en næsten umulig opgave, hvilket vi skal vide, før vi sender mennesker i arbejdsløshed, hvis vi ønsker at bibeholde dem i arbejde.

Borgerløn

En måde at komme udenom mange problemer på er at give alle mennesker/borgere en grundløn, og så vil det være op til den enkelte at administrere uddannelse og arbejde.

Læs også

Familier i klemme har brug for en guide i systemet

Man forsøger det andre steder med gode resultater. Blandt andet spares hovedparten af udgifter til Jobcenter og socialforvaltningen.

Læs også

Der bør investeres meget mere i forebyggelse: Hvorfor venter vi, til folk bliver syge?