
Anklager fremlægger nye beviser ved fornyet grundlovsforhør mod sigtet 28-årig

Den 28-årige mand, som blev fremstillet og løsladt af byretten i Kolding igår, skal nu fremstilles igen for brandstiftelser
For kun få dage siden blev manden sigtet for at have lavet indbrud i Madsbyparken, hvor han blandt andet begik indbrud,kastede fyrværkeri i et køleskab, og stjal en ladbil, som han kørte gennem en garageport med. Den pågældende mand blev senere arresteret i Bøgeskov efter at være kørt galt i den stjålne bil.
Den 28-årige, der blev sigtet for at have hærget Madsbyparken i Fredericia mandag, var igang igen natten til onsdag, og stod igår over for yderligere anklager. Han er blevet sigtet for tre tilfælde af brandstiftelse, herunder fire busser blev sat i brand ved banegården.

Trods de alvorlige anklager besluttede byretten i Kolding onsdag, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag til at varetægtsfængsle manden. Han kunne derfor gå fra retssalen som en fri person. Anklagemyndigheden valgte dog at anke denne beslutning til landsretten, der stadfæste byrettens afgørelse.
Brandstiftelser rundt om i Fredericia natten til onsdag:
Klokken 00.30 i Danmarksgade
Klokken 01.03 på Nørrebrogade ved Dinoland
Klokken 01.40 ved banegården.
Nye beviser får Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi til på ny at fremstille den 28-årige mand, der i går blev løsladt ved et lukket grundlovsforhør. Han er sigtet for forsætlig brandstiftelse af 3 brande i Fredericia. https://t.co/xYEpLKRqNw pic.twitter.com/bi6SVZFkbi
— Sydøstjyllands Politi (@SydOjylPoliti) September 7, 2023