Læserdebat af: Jens Jørn Pedersen, Sanddal, Fredericia
Vores politiske verdensbillede dannes hovedsageligt i retningen rød-blå, hvilket er en opfattelse, der grundlæggende blev dannet i den franske nationalforsamling, hvor den blev betegnet med højre og venstre eller konservativ versus liberal.
I USA betyder rød-blå det politiske omvendte af europæisk opfattelse. Er du forvirret? Måske? Forståeligt!
I nutidens politik findes der mange retninger, hvor demokrati eksempelvis er i modsætning til kapitalisme. Jo mere kapitalismen overtager, jo mindre betydning har demokratiet.
Tendensen er, at færre og færre ejer mere og mere af verdensejendomme, samtidig er der flere og flere, der ejer mindre og mindre. Vi bliver forfremmet til lønmodtagere (eller lønslaver), der intet ejer, men vi sælger vores viden og arbejde til andre (kapitalejerne). Lønslavers liberalisme er udmøntet i, at vi frit kan bestemme, om vi vil arbejde eller ikke arbejde.
Valget er dit, men samtidig er der et pres mod, at du skal arbejde. Det er kun kapitalejerne, der ikke behøver at arbejde, da de er på ”overførselsindkomst” fra fællesskabet, der i bund og grund betaler renterne, som kapitalejerne lever af.
På samme måde er bankerne samfundssnyltere uden produktion, men de tages sig betalt for at flytte rundt på pengene og opbevare dem så længe som muligt, så de kan øge den af os betalte rente. Ligeledes fungerer bankerne ved hjælp af kapitalejernes indskud, som så giver renter fra fællesskabet.
Altruisme betyder interesse for de andres liv og væren, der endda kan gå forud for eget liv og egen væren, hvorimod egoisme betyder særlig interesse for eget liv og egen væren og andres af mindre betydning eller endda betydningsløs.
Således er kapitalismen drevet af ”føst mæ siel og så mæ siel og så æ hund å så måskir di anne!”. Hvis kapitalismen kærer sig om andre, så skal det være til egen fordel. Take jus a look at Donald J. Trump!
I gode gamle Danmark og for så vidt Fredericia gælder udstrækningen mellem egoisme og altruisme, hvor det er handlingen, der tæller, og ikke det, der siges.
Jo længere man kommer til venstre/de såkaldt røde, jo mere altruistiske, og jo længere man kommer til højre/de såkaldte blå, jo mere egoistiske.
Hvis vi undlader de gamle betegnelser fra den franske nationalforsamling og i stedet anvender forståelsen af betegnelserne egoisme og altruisme, så er det interessant, hvor vi lander.
Opfordringen til overvejelser gives hermed videre!