Læserdebat

Kim Arthur: Alternativet vil have naturglade børn i Fredericia

Læserdebat af : Kim Arthur. Alternativet kandidat til KV21, Skolevej 199, 7000 Fredericia

Kilde: https://arealinformation.miljoeportal.dk/

I en pressemeddelelse 26. august skrev Fredericia Kommune, at man var nået til enighed om placering af Fredericias nye kommunale daginstitution.

Den nye daginstitution er så heldig at de får en fodboldklub og en legepark lige uden for døren, står der i pressemeddelelsen.

Der står ikke et ord om at den Daginstitution er så uheldige at børnene også at får en nedlagt losseplads lige under fødderne, hvor de skal lege.

Danmarks Miljøportal indeholder oplysninger om arealet på I. C. Høyrups Vej 10, 7000 Fredericia, hvor den nye Daginstitution skal ligge og det fremgår tydeligt at den kommer til at ligge oven på en gammel losseplads.

Der skal ligge en legeplads til børnene, men der ligger en Losseplads fra de voksne.

Lossepladsen var i brug fra 1957 til 1967 og i dag siver der stadigvæk lossepladsgas op nede fra jorden.

Miljøstyrelsen oplyser at de på baggrund af skrivebordsscreening ved relativt lidt om affaldsmængder og sammensætning mv. som er fyldt i de gamle lossepladser.

Dog ved vi at Fredericia Kommune efter en god og positiv dialog er nået til enighed om at bygge en ny kommunale daginstitution ovenpå en gammel losseplads.

Hvad ved Fredericia Kommune, som vi ikke ved?

I Alternativet Fredericia så vi gerne at den ny Daginstitution fik en ny placering med naturlig faldunderlag på legepladsen og ikke et biocover.

Vi ønsker naturglade børn i Fredericia.

Hvis børnene havde et valg, hvad ville de vælge?

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv