Politik

Alternativet sender åbent brev til byrådet

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv


Alternativet i Fredericia sætter i et åbent brev til byrådet, fokus på en stor ventende udgift, efter borgmesterens uventede exit.

Du kan se brevet her i uredigeret form.:

Åbent brev til Kommunalbestyrelsen i Fredericia

Planlagt Fratrædelse kan koste Fredericia mange millioner kroner!

Især én bestemt og overset detalje, kan koste Fredericias borgere adskillige millioner kroner ekstra i løn til den nu afgående borgmester.

De millioner ser Alternativet hellere brugt til glæde for byens økonomi og borgere.

Borgmesteren er som vi så har bemærket i forbindelse med 2’den Corona ned lukning fredag d. 11-12-2020 – stadig Borgmester, og kan ikke opsige sit eget job ved at udmelde egen fratrædelse.

Sådan fungerer Borgmester gerningen ikke i praksis. Han er ikke direktør i et firma! Han er udpeget til offentligt embede af en Kommunalbestyrelse, hvilket påfører ham både pligter og rettigheder.

Så Jacob Bjerregaard skal altså begære Kommunalbestyrelsens godkendelse af hans eget udtrykte ønske om fratrædelse, og det er dette vi som borgere skal forstå, er det som foreløbigt er sket.

Denne manglende forståelse af funktionen og embedet som han; – Jacob Bjerregaard er ansat i. Har mildt sagt skabt og skaber lidt forvirring.

Så da borgmester Jacob Bjerregård meddelte sin fratrædelse 08.12, skete det ud fra det som lovmæssigt må opfattes som en mundtlig – ‘begæring om fratrædelse.af sit embede’.

Hele byen måbede og antog denne mundtlige og tilsyneladende personlige erklæring uden om hans parti, som endelig. Men den er altså kun en foreløbig erklæring.  – Et personligt ønske så at sige.

Indenrigsministeriet bekræfter at han IKKE er fratrådt – så han er stadig borgmester.

Som borgmester er man som nævnt udpeget ved valg til et Offentligt Embede, i kraft af et ved valg – tildelt mandat fra en siddende og ligeledes valgt Kommunalbestyrelse.

Kommunalbestyrelsen er dermed også eneste autoritet som kan fritage Borgmesteren for hans embede.

Dette fremgår klart af Kommunestyrelovens kapitel 2, §6 og §7:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/47

  • 7 – ; ”Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fritage formand og næstformand for deres hverv for resten af funktionstiden.”

Indenrigsministeriet er utvetydig omkring dette. Der findes ikke fortolkningsmuligheder.

Vi er studset over valget af dato for den ønskede fratrædelse – d. 31 januar 2021.

Jacob Bjerregaard opnår dermed akkurat, at indtræde i sit 8’ende funktions år, og dette udløser en forhøjet gange faktor ved udregning af fratrædelses eftervederlag (løn).

Dette vederlag er normalt 6 måneders løn.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1769

Da aflønningsretten og eftervederlaget udregnes for hele påbegyndte år, og der altså tælles fra

Nytår. Fremstår Borgmesterens fratrædelse som lettere udspekuleret og i sidste ende en ualmindelig bekostelig affære for byens skatteborgere.

Sammenholdt med de senest tilgængelige informationer om den manglende lovlighed af Borgmesterens køb af grund. Er det uforståeligt at Byrådet / kommunalbestyrelsen stadig kan oppebære tillid til den siddende borgmester!

Faktisk er det i sig selv en skandale, at man ikke tager skridt til omgående, at antage borgmesterens fratrædelse til effekt, og samtidigt indsætter den kandidat som man allerede HAR udpeget fra Socialdemokratisk side?

Vi opfordrer fra Alternativets side til, at Byrådet / Kommunalbestyrelsen tager skridt til at hasteindkalde og behandle Borgmester Jacob Bjerregaards fratrædelsesbegæring hurtigst muligt, og derpå udpege en ny borgmester.

Umiddelbart er det fuldt ud legalt, og ifølge reglerne at anerkende Borgmesterens – netop ’eget’ ønske om at træde tilbage, og effektuere fratrædelsen allerede pr. 31 dec. i år. Der er ingen særlige regler for Fratrædelsesvarsel når det er Borgmesteren selv der har erklæret sin hensigt.

Fremrykkes fratrædelsesdatoen til d. 31 dec. i år. Spares skatteyderne for yderligere millioner til løn i hele 2021, som de 3 ugers virke ind i år 2021 ellers vil udløse til hr. Jacob Bjerregaard. Han modtager dog stadig et samlet eftervederlag i underkanten af en million ifald fratrædelsen fremrykkes.

Vi påpeger timingen og henleder opmærksomheden på de absolut lige så lovlige muligheder for at fritage Borgmesteren som han har ytret ønske om.

Disse skal blot følge Kommunestyre Loven!

Bemærk at såvel Borgmesterens ønske, som en evt. forkortelse er fuldt lovlig, når blot Kommunalbestyrelsen således har godkendt begæringen og sat fratrædelsesdatoen.

Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse

Således er Kommunalbestyrelsen IKKEforpligtet på den foreslåede dato fra Borgmesterens side. Den er blot et forslag, og der er intet der forhindrer, at man fremskynder eller fremrykker og vedtager at fratrædelsen sker hurtigst muligt og senest d.31 dec. 2020

Bestyrelsen – Alternativet Fredericia