Politik

Alt tyder på, at Nye Borgerlige forsætter – også i Fredericia

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Martin Henriksen holdt vigtig tale til de forsamlede formænd i dag – afventer dog med at stille op

Nye Borgerlige har organisatorisk haft en turbulent periode med skiftende formænd, og seneste da partisetstifter, Pernille Vermund meldte sig ud af sit parti, og opfordrede til, at Nye Borgerlige nedlægger sig selv

“Vi er en bevægelse mere end et parti, og en bevægelse kan man ikke sådan bare stoppe,” lyder det fra den lokale formand Bent Troelsen der deltog i dagens møde. “Der er en meget stærk vilje blandt landets formænd til at køre det her videre,” oplyser Bent Troelsen til DanmarkC TV.

Formændene kunne på mødet noterer sig, at der ikke er nogen særlige udmeldelser fra Nye Borgerlige, så det ser ud til medlemmerne “hænger på”.

Planen
Det er planen, at Nye Borgerliges hovedbestyrelsen finder ud af hvem der er med til at forsætte i slutningen af januar 2024, og at derefter indkaldes til et årsmøde i marts 2024, hvor formand med videre skal vælges.

Kandidater
Martin Henriksen er som nævnt i spil, men har ikke givet noget endeligt tilsagn. Martin Henriksen holdt dog en “brandtale” på dagens møde, og det må betragtes som overvejende sandsynligt, at det ender med et ja til opstilling.

Derudover kan Bent Troelsen oplyse, at der er to til tre andre, der overvejer deres kandidatur. Dermed skulle der være basis for, at der kan vælges en formand.

Folketinget
Folketingsmedlem Peter Sejer Christensen er stadig sygemeldt, men han har ikke meldt sig ud. Det må i realiteten betyde, at nye Borgerlige er repræsenteret i Folketinget. Om Peter Sejer kommer tilbage, er endnu uvist.
På folketingets hjemmeside er partiet Nye Borgerlige ikke med, og på partiets hjemmeside fremgår det ikke, at der er Folketingsmedlemmer.

DanmarkC TV prøver at få en kommentar fra Karsten Byrgesen der er valgt for Nye Borgerlige i Fredericia Byråd og Region Syddanmark.