
Aloha fra Bredstrup-Pjedsteds eftersårsfest

Hawaii-tema og god musik samlede lokale til Efterårsfest i Bredstrup-Pjedsted til fordel for foreningslivet
Den årlige efterårsfest i Bredstrup-Pjedsted blev afholdt den 28. oktober 2023 og bød på et sandt festfyrværkeri af hawaiiansk stemning, god musik og festglade mennesker. Arrangementet blev afholdt i den lokale hal fra kl. 17:30 og frem.., og deltagerne blev mødt af en festlig dekoreret hal, der straks satte stemningen for en mindeværdig aften.

”Båndsalat”, bandet, som gæstede efterårsfesten sidste år, var tilbage med endnu en optræden. “Grundet den overvældende positive respons fra sidste år, var der ingen tvivl om at invitere dem tilbage”, udtaler festens arrangører på Idrætsforeningens hjemmeside.
Bandets repertoire spænder over de største danske og internationale fest- og dansesange fra de seneste fem årtier. Derudover blev musikken også suppleret af DJ Jimi Rosa, som for første gang lagde sin energiske musikstil til Bredstrup-Pjedsted Efterårsfest.
Små 300 mennesker deltog til liv og glade dage i Bredstrup Pjedsted Hallen melder DanmarkC TVs fotograf. Kolding Kokken i Pjedsted Forsamlingshus stod for maden.

DanmarkC TV sender et indslag fra efterårsfesten på et senere tidspunkt.