Home LOKALSPORT Alberte Kjær Pedersen fortsætter stimen med 10. plads på Sicilien
Alberte Kjær Pedersen fortsætter stimen med 10. plads på Sicilien

Alberte Kjær Pedersen fortsætter stimen med 10. plads på Sicilien

0

Lørdag formiddag skulle Alberte Kjær Pedersen fra Fredericia Triathlon Team forsøge at følge op på hendes fremragende resultat i sidste uge i Lissabon, da der blev kørt World Cup igen denne gang på Sicilien hvor der skulle dystes på sprint distancen 750 m svøm – 20 km cykling – 5 km løb.

Hurtig svømning

Det blev en hurtig svømning hvor Alberte kom op ad vandet som nummer 15 i tiden 09:19 min. 21 sekunder efter den første oppe ad vandet. Nu gjaldt det om for Alberte at nå op og komme med de første ud på en krævende cykelrute hvor der var en 1,5 km. lang stigning med op til 17 procents stigning der skulle gennemkøres 3 gange. Desværre knækkede feltet over lige foran Alberte således at ni kvinder kom afsted i front, med en forfølger gruppe hvori Alberte sad jagtende efter sig. Forfølger gruppen fik aldrig et samarbejde til at fungere i jagten på føregruppen, der på de tre omgange øgede forspringet ned til forfølgerne til ca. 1:30 min.

Alberte stillede cyklen og gik ud på løbet som nummer 18. Med ca.1:30 op til de førende var det en næsten umulig mission at nå podiet. Alberte fik dog vist klassen på løbet og løb dagens fjerde hurtigste tid på de fem kilometer som hun tilbagelagde på 17:22 min. Med den hurtige løbetid løb hun sig fra 18. pladsen op på 10. pladsen og endte således for anden gang på to uger i top ti i en World Cup.

”Det er fantastisk overvældende at se Alberte konkurrere på dette høje niveau. To top ti placeringer på en uge i stærke felter er sindsygt flot af så ung en atlet,” udtaler formand for Fredericia TriathlonTeam Carsten Andersen, ”Alberte er inde i en utrolig flot stime, der giver rigtig mange gode point til verdensrangliste hvor hun vel må være at betegne som ugens højdespringer.”

Husk at følge os på http://www.YouTube.com/DanmarkCTV og via facebook!

Læs nyhederne mens de sker – på www.DanmarkC.TV