Affald & Genbrug i Fredericia leder efter ejer af et fantastisk tæppe
Tæppet er ved en fejl afleveret til Affald & Genbrug og venter på den rette ejer
I tirsdags fik genbrugsforretningen på Nordre Kobbelvej et ganske særligt besøg. En kunde var på jagt efter sin oldemors tæppe, der ved en fejl var afleveret til genbrug.
Det kunne medarbejderne ikke umiddelbart svare hverken ja eller nej til. Men de kastede sig med ildhu ind i jagten på det forsvundne tæppe.
Tæppet blev fundet
Selv om opgaven så håbløs ud, lykkedes det at finde det smukke tæppe. Det er blev fundet med lidt held, og en stor indsats fra medarbejderne.
Leder efter den rette ejer
Desværre fik man ikke noteret adressen på kunden, der efterlyste tæppet. Nu leder Affald & Genbrug på de sociale medier efter vedkommende, og det er også her DanmarkC TV så opslaget.
Kan du hjælpe med at få oldemors tæppe hjem til sin rette ejer, så kontakt genbrugsbutikken på Nordre Kobbelvej personligt eller på telefon 72 10 63 67.