VEJLE

AFFALD FÅR NY VÆRDI

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

borgmesterkjoleFigurVEJLE : Ny særudstilling om upcycling i Økolariet
Vi bliver flere og flere mennesker på jorden og vores forbrug stiger. Samtidig er resurserne knappe og
mængderne af affald vokser. Vi danskere producerer alene 9 millioner tons affald om året. Ifølge
regeringen er målet et Danmark helt uden affald.
I fremtiden skal vi derfor blive bedre til at udnytte værdierne i det, vi i dag kalder affald. Vi skal blive bedre
til at genbruge og genanvende. På den baggrund er en ny trend ved at brede sig i Danmark. Den hedder
”Upcycling”, og det er også temaet for Økolariets nye udstilling.
Upcycling handler ikke kun om genbrug, men om at genanvende for at få et bedre produkt end det
oprindelige, og på den måde bevare de råmaterialer og resurser vi har. I udstillingen kan man se, hvordan
nogle af de mange ting, vi normalt smider ud, kan blive til helt nye unikke produkter. Der er også forskellige
bud på, hvordan vi kan producere nye varer, som er designet til at være lette at skille ad igen og som let
kan indgå i nye varer.
Prøv selv
Kom og bliv inspireret til selv at gå i gang med at udnytte værdien i vores forbrugsvarer, i stedet for at
smide dem ud. Se blandt andet hvordan brugte festivaltelte bliver til smukke tasker, eller en herreskjorte er
blevet til en ny kjole.
”Du kan gå i det interaktive prøverum, hvor du kan se dig selv i forskellige kjoler eller bukser. Du kan også
høre om, hvordan du kan lease eller leje dit tøj i stedet for at eje det. Forskellige virksomheder viser,
hvordan de arbejder med at udnytte materialer og resurser igen i deres produkter. Man kan blandt andet
se, hvordan ”Upcycle House” benytter brugte containere, som den bærende konstruktion i et arkitektonisk
smukt hus med en familievenlig indretning”, fortæller Økolariets projektleder Agnes Conradi.
I udstillingen kan man se et bud på indretningen af det, der betegnes som den mindste anstændige bolig til
et menneske, som er på 9 m2
. Boligen er bygget i udstillingen og indrettet af ”Handcoorporation” med
enkle møbler og de funktioner, der skal være plads til i en bolig.
Se udstillingen lige op til efterårsferien fra lørdag den 11. oktober kl. 11.00.