FREDERICIA

Ældre borgere får vind i håret – og de elsker det

Frivillige hopper i sadlen på Rickshaws og kører på tur med ældre borgere

Flere gange om ugen, hopper frivillige op på sadlen på rickshaws, og kører ud i det blå med nogle af kommunens ældre borgere.

En af de frivillige er tidligere Beredskabs Inspektør Kaj Petersen, er en af de frivillige der har dedikeret sit pensionsliv, til at gøre noget godt for andre. I blandt de mange frivillige aktiviteter han deltager i, så er han også at finde på rickshaws – i den gode tjeneste.

Kaj Petersen fortæller til DanmarkC TV, at han nyder hvert sekund han kan gøre en forskel for byens ældre borgere. “Javist giver jeg meget af mig selv i mit frivillig arbejde, men jeg får faktisk rigtig meget igen”.

Og borgerne – de elsker turen ud i det blå. Særligt når turen går til Østerstrand, eller forbi de ældre borgeres tidligere hjem. “Det vækker minder, og det er fantastisk at kunne give nogle mennesker en tur down memory lane”.

Lørdag bringer DanmarkC TV et tv-indslag i NYHEDERNE omkring de ældres ture ud i det blå.

Find sendetidspunktet i “TV-Guiden” nederst i artiklen.