FREDERICIA

ADP’s havneudvidelse i Fredericia skrider frem

Af Mads Wiig Ehmsen - mwe@danmarkc.tv

En status på Fredericias store havneprojekt

Havneudvidelsen i Fredericia er godt i gang, og ADP inviterede for nylig offentligheden til et informationsmøde for at give et indblik i projektets fremskridt.

Med en forventet færdiggørelse om et år er der store forventninger til, hvordan udvidelsen vil påvirke Fredericia.

ADP inviterede torsdag d. 5. september 2024 interesserede borgere til en statusopdatering på den omfattende havneudvidelse, der har været i gang i godt et år. Her blev borgere og andre interresenter sat ind i hvordan arbejdet med udvidelsen går frem, og hvordan tidsplanen ser ud.

Tidsplan for havneudvidelse på Fredericia Havn. Grafik: ADP A/S

En af de mest synlige ændringer på havnen er opførelsen af en kæmpe 20 meter høj og 90 meter lang støjmur. Muren er designet til at beskytte beboerne i nærheden mod støjgener fra den øgede aktivitet på havnen.

En 20 meter høj og 90 meter lang mur skal beskytte mod støj fra havnen. Foto: DanmarkC TV

DanmarkC TV sender på Lørdag et tv-indslag fra infomødet.