TAULOV

Året der gik: Taulov Station stærkt på vej til kulturmekka

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Jan Schoubo er vældig tilfreds med 2024 og den store udvikling der har været i Foreningen Taulov Station

Ved årsskiftet er det en godt tilfreds formand for Station Taulov, Jan Schoubo, der møder DanmarkC TV. Taulov Station er en forening, der har købt den gamle DSB stationsbygning i Taulov.

Stationshaven er genetableret, der sker hele tiden fremskridt inde i bygningen, og to store donationer på henholdsvis 400.000 kroner og 500.000 kroner har fundet vej til Taulov.

Der sælges folkeaktier, bestyrelsen er ihærdig og flere frivillige og virksomheder deltager aktivt.

Arkitekter kan noget særligt, og nu er der en arkitekt på Taulov Station. Det vender op og ned på det hele, og vil uden tvivl gøre Taulov Station til et kulturelt centrum langt ud over kommunegrænsen.

Se med, når DanmarkC TV om kort tid bringer Jan Schoubos tanker om 2024 og forhåbninger til 2025.