Læserdebat

Åbent brev angående Bente Ankersen

Læserdebat af: Jens Jørn Pedersen · Sanddalvej 4 · Fredericia

Bente Ankersen er en rigtig vigtig person i kommunalbestyrelsen, hvor hun er medlem af forskellige udvalg Senior- og Handicapudvalget, Sundhedsudvalget og formand for Børn- og Ungeudvalget – §18.

”§18 Børn- og Ungeudvalget behandler sager om børn og unges sociale forhold.

Kommunen skal ifølge Lov om social service føre tilsyn med de forhold, som børn og unge under 18 år i kommunen lever under. Vi er forpligtet til at rådgive og støtte familien og søge at bevare familien samlet.

I henhold til § 18 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal der nedsættes et børn og unge-udvalg. Børn og unge-udvalget kan mod forældrenes og barnets ønske bestemme, at et barn skal anbringes uden for hjemmet. Dette kan blandt andet ske, når der er åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af f.eks. utilstrækkelig omsorg. I hastesager kan formanden eller næstformanden for børn og unge-udvalget træffe en foreløbig afgørelse om, at et barn skal anbringes udenfor hjemmet med øjeblikkelig virkning.

Børn og unge-udvalget består af fem medlemmer:

– en byretsdommer fra Fredericia retskreds, Tina Gehlert Schmidt

– to medlemmer, der vælges af byrådet, forman Bente Ankersen, næstformand Kenny B. Olsen

– to pædagogisk-psykologisk sagkyndige, Karen Kjeldsen og Birgitta Mark

For hvert medlem bliver der også udpeget en stedfortræder.

Formanden for udvalget er et byrådsmedlem, og det er byretsdommeren, der leder møderne i udvalget. Byrådssekretariatet, under Politik og Kommunikation, er sekretariat for udvalget. På møderne deltager udvalgets medlemmer, en jurist fra sekretariatet og repræsentanter fra Familieafdelingen. Herudover deltager parterne, hvis de har ønsket det.

Dagsordener og referater fra børn og unge-udvalgets møder er ikke offentligt tilgængelige”.

Nogen vil have set, at jeg har skrevet et læserbrev, hvilket har resulteret i, at flere er begyndt at henvende sig til mig for at fortælle, at man ikke har fulgt ovenstående lovgivning i børnesager, hvor jo forældrene bl.a. skal tages med på råd med mindre det er en kritisk situation, men så skal der efterfølgende konfereres. Vi taler her helt generelt uden navne af nogen art med hensyn til henvendelser. I stedet for at hjælpe familier som der står skrevet, så er flere blevet mobbet af sagsbehandlere og endda politikere, som værende utilregnelige. Det ser ud til, at det er en gråzone, hvor retssamfundet ikke virker. Det har for nogen både forældre og børn bl.a. resulteret i diagnosticeret PTSD. Jeg har skrevet direkte til Bente Ankersen og spurgt, om hun kender til det – tavshed! Jeg vil her opfordre til et offentligt svar uden navne, der er jo tavshedspligt, blot overordnet, om det ovenstående er bekendt. Det virkelig interessante er, om kommunen har overholdt lovgivningen?

Bente Ankersen er en travl dame, hvilket vel også har resulteret i, at hun har modtaget udmærkelse i form af ridderkorset, der blev overrakt af Jacob Bjerregaard Jørgensen.

Som nævnt ovenfor, at er Bente Ankersen også medlem af Senior- og Handikapudvalget, og vel i den forbindelse medlem af bestyrelsen for Ulleruphus Plejecenter, hvor der har været uro. 17 anonyme medarbejdere har jf. avisen skriftligt henvendt sig for at gøre opmærksomt på arbejdsmiljøproblemer. Ud over Bente Ankersen er Lars Ejby Pedersen også medlem af bestyrelsen for plejecentret. Begge afviser at ville svare på spørgsmål fra pressen, hvis de ikke får navnene på de anonyme. Skal vi forstå det sådan, at man ikke bliver bekymret for arbejdsmiljøet på den institution, men har medansvar for? Det betyder vel, at medarbejderne skal udsætte sig for at blive opsagt med begrundelse i samarbejdsvanskeligheder, der jo som bekendt er svært at bevise.

Jeg har henvendt mig til Bente Ankersen med følgende spørgsmål for at se, hvorledes hun agerer:

05-05-2021

Ældrepleje

Kære Bente Ankersen
Jeg forstår, at du engageret i ældreplejen.
Jeg er ved at være der, hvor jeg måske skal benytte mig af plejen.
Kan du fortælle mig, hvorfor der ser ud til at være problemer på Ulleruphus Plejecenter, der vel er en del at ældreplejen.
Ved du, om det er et problem andre steder også?

Jeg kan ikke forstå det, du har fået så megen ros af den tidligere borgmester.

Med venlig hilsen

Jens Jørn Pedersen

08-05-2021

Reminder

Kære Bente Ankersen

Jeg skrev til dig for nogle dage siden, men jeg har ikke hørt noget fra dig, selv om jeg har spurgt til dit område.

Er det almindeligt, at du ikke svarer, eller ved du ikke, hvad du skal svare?

Med venlig hilsen og god weekend

Jens Jørn Pedersen

09-05-2021 

Bente Ankersen svarer mig således: ”Kære J. J. Pedersen, Tak for alle dine mails, også de sidste to. Du er meget utålmodig på mit svar, og det går jo ikke.

Det er tilsyneladende mere et akut- end et langsigtet problem for dig. Du skal gå til din egen læge og han/hun vil hjælpe dig med at udfærdige de nødvendige papirer, der så sendes til visitationen. Når I i fællesskab er enige om, hvad hjælp du har behov for, vil vores meget dygtige, både faglige og holistiske personale, i enten hjemmeplejen eller den mere krævende pleje med bolig stå til rådighed. Du kan med sindsro planlægge din fremtid. 

Til opslag i en store danske ordbog eller encyklopædi..(kan også opslås): Tålemod og pli.

God søndag.

Venlig hilsen Bente Ankersen

Formand for Børne- og unge udvalget

Byråd

Fredericia Kommune”

På mig virker det, som om det ikke rigtig fungerer omkring Bente Ankersen? Jeg kan være i tvivl om hun ved, hvad hun arbejder med. Og det kan være katastrofalt, hvis det drejer sig om en børnefamilie, det blive splittet i atomer uden grund!

Kan man sidde så længe i kommunalbestyrelsen, at man kommer ankerløs hjem?

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv