
Noget af en morgenbitter og om at se fremad

Læserdebat af: Karsten Byrgesen, Regionsråds- og Byrådsmedlem i Fredericia
Det politiske Danmarkskort er mere broget end nogensinde før. En politisk holdning er ikke længere et fast standpunkt men mere som et stykke beklædning, der skiftes efter behov og efter som vinden blæser.
Mit parti Nye Borgerlige er desværre ingen undtagelse. Partiet befinder sig nok engang i et gevaldigt stormvejr, efter partiformanden for 2. gang forlod formandsposten. Denne gang med en afskedssalut om at ”opløse partiet”. Det var noget af en morgenbitter og vågne op til, da en DR-journalist vækkede mig med spørgsmålet om, hvad jeg mente om formandens Facebook melding. Med søvnen hængende tungt i kroppen fik jeg sagt, at Pernille Vermunds Facebookprofil måske var blevet hacket – men nej – den var god nok. En opringning til et hovedbestyrelsesmedlem bekræftede, at Pernille allerede var meldt ud af partiet. Ingen anede noget om hendes udspil. Det vækker undren fordi hun på partiets årsmøde 28. oktober 2023 blev genvalgt som formand. Her bedyrede hun overfor partiet, medlemmerne og vores tusindtal af vælgere, at hun blev i politik og ville kæmpe i og for partiets kerneværdier.
Virkeligheden er, at alle vi der troede på hende, blev snydt. Partiet lukker ikke, bare fordi formanden forlader skuden i nattens mulm og mørke. Vi er en demokratisk enhed, der i følge vedtægterne kun kan nedlægges ved, at to på hinanden følgende generalforsamlinger beslutter det, med 2/3 flertal.
Det er min bedste vurdering, at det er tvivlsomt om partiet lukker. Der er stærke og loyale kræfter, der ikke lader sig kuppe. Spørgsmålet er, hvor det så fører hen. Partiet kan genrejses, men der eksisterer en risiko for, at vælgerne ikke nok engang vil tage elevatoren op igen.
Jeg kæmper for politiske værdier, for grundholdninger og for et bedre Danmark. Det gør jeg med en solid bagage af politiske pejlemærker, der ikke påvirkes af partiets op og nedture.
Danmark er ved at knække over. Der er meget langt fra vores kollektive begejstring og stolthed over Margrethe II og Kong Frederik X og vores nationale bevidsthed og til den kendsgerning at den nuværende regering har svigtet Danmark og danskerne. Vores sundhedsvæsen og de mange medarbejdere lider lige så meget, som antallet af fejlbehandlede patienter og alvorligt syge, der skal vente i uvished. Psykiatrien hænger i laser og års ventetid på udredning og behandling hører til hverdagen. Plejehjem og bosteder leverer igen og igen stof til dårlige nyheder om svigt af de mest udsatte borgere.
Bededag blev stjålet med en begrundelse om at undgå økonomisk nedtur, samtidigt med, at statskassen bugner som følge af alt for høje skatter og afgifter. Produktions Danmark er kommet i klemme efter mink- og Covid låneskandalen, der bringer antallet af konkurser i byggebranchen og detailhandlen op på en uhørt højde. Landskaberne plastres til med vedvarende energianlæg, og landmændene skal betale CO2 afgift af produktionen og meget mere.
Det er nok at kæmpe for. Min fremtidige politiske ramme vil jeg overveje grundigt.
Regelsæt for debatindlæg på DanmarkC TV Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:
1. Formål og Indhold:
- Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
- Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
- Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
- Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
- Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.
2. Format og Omfang:
- Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
- Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
- Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv
3. Publicering og Redaktionel Praksis:
- Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
- Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
- Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
- Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.
4.Kommentarer til debatindlæg:
- Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
- DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
- Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
- Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv