Kort Nyt

Indbrudstyve på ferie: Der har været historisk få indbrud i julen

Af Steen Knudsen - tv@danmarkc.tv

Se hvilke politikredse hvor indbrudstyve har været aktive!

Noget tyder på, at indbrudstyvene selv har været på juleferie. Antallet af anmeldte indbrud i julen 2023 er nemlig ligesom sidste år på et historisk lavt niveau.

Danskernes lyst til at nabohjælpe hinanden og snyde tyven spiller en vigtig rolle i faldet af indbrud. Vi holder øje med hinandens huse, parkerer bilen i naboens indkørsel og kommer affald i genboens skraldespand.

Mange huse fik lov til at være i fred fra tyvene i juledagene.

Ligesom sidste år ender jule-indbrudsstatistikken for 2023 på et historisk lavt niveau. I 2023 blev der på landsplan anmeldt 660 indbrud fra den 19. december til 1. januar – til sammenligning blev der anmeldt 1.343 indbrud i samme periode i 2019.

”Meget tyder på, at danskerne er blevet rigtig gode til at nabohjælpe i ferien og snyde tyven til at tro, at der er nogen hjemme i de mange huse, der har stået tomme i juleferien. Nabohjælp handler netop om samarbejde mellem naboer, så man sikrer sig, at der altid bliver holdt øje med hinandens hjem,” siger Julie Kofoed fra Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.

Se om antallet af indbrud også er faldet i dit område, og vær med til at forebygge uønskede gæster

Indbrudsstatistik for julen 2022 og 2023 fordelt på politikredse:

Politikreds20222023 
Nordjylland4653 
Østjylland120123 
Midt- og Vestjylland5425
Sydøstjylland5267
Fyn6347
Sydsjælland og Lolland-Falster4231
Midt- og Vestsjælland5838
Nordsjælland80107
Københavns Vestegn4851
København6945
Bornholm01
Total659660
Tallene dækker over perioden 19. december til 1. januar i 2022 og 2023.
Det endelige tal kan blive en anelse højere, da nogle borgere, der vender hjem fra juleferie, først får anmeldt indbruddet nu.
Kilde: Rigspolitiet