
Danskernes jul: Fisk på menuen

DanmarkC TV bringer frem til juleaften en serie om danskernes jul. Dette er den sjette artikel.
I mandags omtalte DanmarkC TV julemad, men fisk blev kun nævnt ganske kort. Men der er meget mere at sige, om den fisk der efterhånden er en mangelvare i de danske farvande.
Rundt om Danmark
I Tyskland er juleaftensmaden i katolske hjem karpe, hvilket også gælder i flere centraleuropæiske lande.
I Norge og Sverige er en kendt juleret ludfisk. Det er tørret fisk, som er blevet opblødt i lud (Natriumhydroxid der er en stærk base), og derefter udvandet. Indvandrer i USA holder virkelig fast i den traditionelle julespise, hvor Madison, Minnesota, kalder sig verdens ludfiskehovedstad.
Nordmændene spiser over 2.600 tons ludfisk til jul!
Frosne fisk til København
En genganger i julemåneden er fiskefileten til julefrokosterne. Nordjylland er det sted, hvor der ryger flest fiskefileter i kurven i december, og det er først og fremmest de ferske fileter, nordjyderne hælder til. Det bruger en husstand i gennemsnit 15 kr. på. Det er 11 kr. mere end i de øvrige 11 måneder. Købet af frosne fiskefileter er derimod status quo i forhold til resten af året med ca. 2 kr. pr. husstand.
Anderledes ser det ud i Hovedstaden. Her stiger udgiften til de frosne fisk i gennemsnit fra 5 kr. om måneden i årets første 11 måneder til 13 kr. i december. Det er dermed husstandene i Hovedstaden, der bruger flest penge på frosne fileter. I forhold til de ferske fisk, er der kun en svag stigning i Hovedstaden i december. Også Midtjylland foretrækker de frosne fisk frem for ferske.
Vis mig din fisk, og jeg skal sige dig, hvor den er stegt
Hvordan fisken bliver stegt, siger noget om, hvor i landet den bliver tilberedt. Er den stegt i smør, er der størst sandsynlighed for, at den bliver serveret i Midtjylland, som både i december og resten af året har det største forbrug på smør. Det stiger fra 19 til 31 kr. i december.
Nordjyderne er dem, der har det største forbrug på margarine med 15 kr. pr. husstand, mens københavnernes forbrug på madolier ligger noget højere end i resten af landet. I december er det på 31 kr. Næsthøjest er det til sammenligning i Nordjylland med 9 kr.
Kilder: Lex.dk, Wikipidia, Danmarks Statistik