Pressemeddelelse

FHK har ansat Morten Høite Hansen som kommerciel chef

Udgivet af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Det meddeler Fredericia Håndboldklub i en pressemeddelelse i dag

Som tidligere annonceret har vi gennemført en rekrutteringsproces for at finde en Kommerciel Chef til Fredericia Håndboldklub. Processen er sket i samarbejde med vores partner, Actief Hartmanns. Vi har været heldige at have et utroligt stærkt kandidatfelt.

Efter nøje overvejelse er valget faldet på 37-årige Morten Høite Hansen. 
Morten, der bor i Odense med sin hustru og deres to børn, bringer solid kommerciel erfaring med sig, senest fra en stilling som Head of Regional Sales hos Carlsberg Danmark.

Morten bringer omfattende erfaring med sig inden for relationer og netværksopbygning. Han har aktivt deltaget i diverse netværk og har været en central figur i planlægningen af adskillige events, heriblandt “Danmarks største virtuelle ølsmagning,” som er blevet sendt på TV2.

Mortens første arbejdsdag i Fredericia Håndboldklub bliver den 2. januar 2024, på kontoret i thansen ARENA. Han komplimenterer vores eksisterende team, og med hans tiltrædelse styrkes vores kommercielle og salgsmæssige kompetencer endnu mere.

Vi glæder os til at præsentere Morten for jer, ved en af vores kommende hjemmekampe, ligesom han glæder sig til at komme ud og snakke med jer efter hans tiltrædelse. 

Morten ser frem til at møde jer alle.

Med venlig Hilsen
Thomas Renneberg-Larsen