Politiets døgnrapport

Utryghed i Føtex City og tyverier præger døgnrapporten

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Politiet opfordrer til, at bilejere låser deres bil og fjerner værdigenstande

Indbrud på Granbakken
Alarmen gik i en villa i Taulov mandag aften kl 18.20. Et vindue blev brudt op, sansynligvis med et koben.
Tyven stjal smykker. Der er ikke i øjeblikket overblik hvad der ellers er stjålet.

Tyveri i Norgesgade
På P-pladsen ved Ungdommens Hus i Norgesgade blev en Citroen udsat for tyveri mellem fredag kl. 18.00 og mandag kl. 6.30. Politiet er i tvivl om, om bilen har været låst.
Der er fra bilen stjålet solbriller, kørekort og kontanter fra handskerummet.

Ulåste biler på Prangervej
Politiet fik en anmeldelse mandag morgen kl. 08.05, om tyveri fra en Ford Mondeo i tidsrummet søndag kl. 17.00 og mandag kl. 08.05.
Bilen, der var ulåst, er blevet gennemrodet. Anmelderen er i tvivl om, om der stjålet noget fra bilen.
Endnu en ulåst bil blev opdaget af politiet da de var på P-pladsen, men Sydøstjyllands Politi har endnu ikke fået kontakt til ejeren.
Vicepolitiinspektør Mikke Ross opfordrer indtrængende til, at “man sikrer sin bil, og fjerner værdigenstande!

Tyveri fra Kims Køkken
I tidsrummet fredag kl. 22.30 til lørdag kl. 10.30 er en designlampe i kobber fra bygningen hvor restauranten ligger. Der er muligvis noget video, som Sydøstjyllands Politi skal bruge i deres efterforskning.

Tyveri på Trelde Næs
Fra en byggeplads på Trelde Næsvej er der stjålet en jordloppe (“stamper”). Jordloppen var sikret med en kæde, der er klippet over.
Tyveriet er sket i tidsrummet fra torsdag i sidste uge kl. 16.00 til mandag i denne uge kl. 7.30.

Soloulykke på Taulovmotorvejen
I går skrev DanmarkC TV, at en varevogn var forulykket.
Varevognen, der blev ført at en mand på 39 fra Odense, forulykkede muligvis på grund af akvaplaning, og endte på en skrænt, liggende på siden.
Der er kun tale om materiel skade.

Utryghed i Føtex, Prinsessegade
Personalet i Føtex City følte sig utrygge i går kl. 10.24, da en mand på 36 år indfandt sig i butikken. Manden er tidligere kendt for at lave hærværk.
Politiet indfandt sig hurtigt. Det fremgår ikke af døgnrapporten hvad politiet gjorde.
Manden er kendt som psykisk syg.