Læserdebat

Karsten Byrgesen: EU stjæler fra landets kirkebøsser

Læserbrev af Karsten Byrgesen, Kandidat til Europarlamentet, Regionsråds- og Byrådsmedlem i Fredericia, Nye Borgerlige

EU’s seneste forordning er et af de bedre beviser på, at Danmark og danskerne er sat uden for indflydelse, godt støttet af nidkære embedsmænd i ministeriet.

Det er grove løjer igen at være vidne til den Europæiske Unions overgreb på Danmark. Denne gang har nok en skør EU-beslutning betydet, at EU`s detailregulering nu er nede på et niveau, hvor Unionen bestemmer at der på parkeringspladser med 20 båse skal installeres lade apparat til elektriske biler. Det gælder ikke nødvendigvis alle parkeringspladser, men super nidkære embedsmænd i ministeriet kører linen helt ud og adlyder EU blindt.

De ministerielle embedsmænd er lakajer for EU
Karsten Byrgesen

De ministerielle embedsmænd er lakajer for EU og de er blinde, og døve overfor danskerne meninger og holdninger. Der er i sandhed meget langt mellem ministeriet og os, der udsættes for deres overgreb. Vi har ingen mulighed for at sige fra!

Hvad rager det EU, hvorledes Danmark indretter sig? Det er åbenbart ministeriets indstilling, at selv en lille landsbykirke skal have fingrene i kirkebøssen og investere i en lyn-lader for, at ejere af en el-bil kan lade dollargrinet op, medens de folder hænderne, synger en salme og burde takke kirkeskatteyderne for den nye dille.

Den tumpede ide betyder, at én altså én bil kan lades op medens gudstjenesten foregår. Det er altså én bil i ugen, plus det løse, hvis en begravelse eller et bryllup skal være anledning til, at fylde batterierne. Medløbende biskopper burde skamme sig. 

Opladning af el-biler er ikke en del af en kommunal, – eller Regional kernevelfærds pakke og det er heller ikke en opgave som kirkerne og menighedsrådene skal påtage sig. 

Kirken er optaget af kirkelige tjenester og hjælp til udsatte og syge borgere, der har brug for en hånd i ryggen. Ejere af elektriske biler tilhører ikke denne gruppe. Valg af køretøj og transportform er en privat sag og det er tankning af benzin, diesel, gas og el også.

Det her er nok et trist eksempel på, at vores selvbestemmelse er foræret til EU, hvor Danmark med 14 rådsmedlemmer mod de 691 øvrige medlemmer er marginaliseret. 

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv