SUNDHED

Ny sundhedsplan: 16-årige kan købe øl men ikke spiritus – grænsen er på seks procent

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Hjerteforenigen og Kræftens Bekæmpelse enige: Skuffende sundhedsplan….

DanmarkC TV kommer herunder ind på dele af sundhedsplanen, og nederst i artiklen er et link til en samlet oversigt.

Forebyggelsesplanen kort
30 initiativer inden for følgende fem områder:
– Styrket kontrol og hårdere straffe ved ulovligt salg og salg af ulovlige produkter
– Begrænset tilgængelighed af tobak, nikotin og alkohol
– Mindre attraktive tobaks-og nikotinprodukter
– Flere røg- og dampfrie miljøer samt fællesskaber uden tobak, nikotin og alkohol
– Skærpet beskyttelse af børn og unge i EU’s Tobaksvaredirektiv og Tobaksreklamedirektiv

Intet salg mellem klokken 22 og 8
Intet salg af alkohol til personer under 18 år mellem kl. 22.00-08.00 i nattelivszoner

Styrket kontrol og hårdere straffe
– Forbud mod indførsel, køb, besiddelse m.v. af nikotinprodukter, der er ulovlige at markedsføre i Danmark
– Flere beføjelser til Sikkerhedsstyrelsen, herunder hjemmel til beslaglæggelse, udenretlig vedtagelse af konfiskation og administrative bødeforlæg
– Permanent styrket alderskontrol og forsøg med unge kontrolkøbere
– Flere midler og beføjelser til Forbrugerombudsmanden, herunder bl.a. hjemmel til at udstede administrative bødeforelæg
– Krav om koordineret kontrol og tilsyn på tværs af myndigheder
– Højere bødestraf og mulighed for at fratage retten til salg af produkter
– Mulighed for påbud til sociale medier
– Forbud mod proxysalg

Hjerteforeningen
Vi har ventet i to år på en forebyggelsesaftale, og så er det altså skuffende, at den ikke er mere ambitiøs, end den er. Der bliver skruet på en masse småting, men i det store hele kommer aftalen ikke til at rykke det store for danskernes sundhed,” siger Anne Kaltoft.

Kræftens Bekæmpelse
Jeg må helt ærligt sige, at jeg er skuffet. Man har fravalgt det mest effektive værktøj, når det handler om at få nedbragt antallet af børn og unge, der begynder på den livsfarlige vane, det er at ryge,” siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.

Rockwool Fonden
Kalder forebyggelsesplanen for “tvivlsom”, hvis den skal reducere de 16-17-åriges alkoholforbrug.
Det er tvivlsomt, om regeringens begrænsninger på salg af alkohol reelt vil reducere alkoholforbruget hos den gruppe, vi bør have fokus på, nemlig de 15-17-årige. Vi har allerede en 16-års lovgivning for salg af alkohol i butikkerne, som kun virker i begrænset omfang. Og fra vores undersøgelser ved vi, at de unge oftest drikker alkohol hjemme eller til privatfester, hvorfor initiativet med nattelivszoner heller ikke vil have den store effekt,” udtaler forskningsprofessor Jeanette Østergaard fra ROCKWOOL Fondens Interventionsenhed.

Overblik
Få et samlet overblik over sundhedsaftalen HER.