Politiets døgnrapport

Indbrud, tyveri og færdselsuheld er indholdet af døgnrapporten

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Vicepolitiinspektør Mikkel Ross stod for dagens pressebriefing

Indbrud i kælderrum
En beboer har ikke været i sit kælderrum på Ullerupdalvej mellem den 1. august og 30. september.
Da julepyntet skulle findes frem, måtte beboeren erfare, at kælderdøren var opbrudt, og fra kælderrummet fjernet ni bedrollers med julepynt.
Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen i går, og anmelderen oplyser, at indholdet har en værdi på mellem 10.000 og 15.000 kroner.

El-løbehjul stjålet
Et el-løbehjul var sat aflåst foran Super Salonen i Gothersgade. Her blev det stjålet i går mellem kl. 15.00 og 15.10, fremgår det af døgnrapporten.
El-løbehjulet er af mærket Augment 210.

Indbrud i bil
En Toyota holdt parkeret i Kongensgade, og fik knust en siderude.
Der er stjålet en lygte fra bilen, og muligvis mere.

Færdselsuheld
Ubetinget vigepligt blev ikke overholdt i krydset Kolding Landevej og Snoghøj Landevej i går kl. 22.03.
En personbil ført af en kvinde fra Middelfart på 18 år svingede til venstre i krydset, og overså en personbil der blev først af en kvinde på 57 år fra Fredericia.
Der skete stor materiel skade på bilerne og ingen af dem kunne køre fra uheldsstedet. Heldigvis ingen personskade der krævede en tur på skadestuen.