Kort Nyt

Fredericia-Middelfart Teaterforening spiller: Evy Konigsberg

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Det er et musikalsk portræt af en bramfri, følsom, forskrækkelig og helt vidunderlig kvinde

Forestillingen er en underholdende, humoristisk præsentation af en vanskelig kvinde med et vanskeligt sind – og et voldsomt sprog. En lykkelig kvinde, der drages af ulykken – en ulykkelig kvinde, der drages af lykken. En kvinde, der stepper, når hun er ulykkelig; der taler sig både varm og kold, som et barn, som en mand, som en kvinde – som et menneske.

Et moderne kvindeportræt, hvor alle køn kan genkende sig selv.

På scenen ses Bodil Alling i selskab med et forrygende femmandsorkester, der sammen præsenterer og fortolker Evy Konigsbergs tekster.

Medvirkende: Bodil Alling, Philip Ørnø, Sven Ørnø, Kenneth Plon, Søren Søndberg og Jamie Ryan

Onsdag 08.11.23 kl. 19.30
Titel: Evy Konigsberg
Producent: Teatret Gruppe 38
Varighed: 110 min. inkl. pause
Sted: Lille sal