Politiets døgnrapport

Fem indbrud og mistanke om narkokørsel er dagens indhold fra døgnrapporten

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Politikommisær Emil Jensen fortæller, at storm og stormflod gav en del arbejde til hele styrken. Der var indkaldt ekstra mandskab, og opgaverne var i det væsentlige koncentreret om Kolding

For dagens pressebriefing stod politikommisær Emil Jensen, der oplyste om:

Indbrud
Der har været et indbrud i en garage på Egeskovvej i tidsrummet mellem torsdag kl. 21.00 og fredag kl. 07.00.
En rude er knust, og fra garagen er stjålet el-værktøj og golfudstyr.

Indbrud
På en byggeplads i Vendersgade ved et lejlighedskompleks, er der fra gavlen fjernet en plade, hvorefter der har været fri adgang til bygningen.
Indbruddet har fundet sted mellem søndag den 15/10 kl. 14.00 og torsdag den 19/10 kl. 21.15, og altså anmeldt noget sent pga efterårsferie.
Fra byggepladsen er der stjålet el-værktøj, hvidevarer, byggematerialer m.m., og anmelder skønner det løber op i 100.000 kr..

Indbrud
På Gl. Landevej i Erritsø gik alarmen i et kontor her til morgen kl. 01.11.
Da politiet når frem kan man se, der er knust en rude ind til et kontor, og der har været nogen inde. Politiet har foretaget sporsikring, der nu indgår i den videre efterforskning.
Det er ikke oplyst, om der evt. er stjålet noget.

Indbrud
En sten blev brugt til at knuse en rude i hoveddøren til en villa på Engtoften i Erritsø. Det er sket mellem lørdag kl. 20 og til søndag kl. 10.
Det er endnu ikke opgjort hvad der er stjålet.

Indbrud
I går kl. 16.00 blev et indbrud opdaget i en villa på Kastanjevænget i Taulov.
Et vindue er brudt op, og gerningspersonen har forladt villaen via en terrassedør.
Hvad der er stjålet er ikke oplyst.

Narkokørsel
En mandlig bilist fra lokalområdet på 41 år blev rutinemæssigt standset på Luthersvej søndag kl. 00.50.
Manden blev sigtet for kørsel under påvirkning af euroforiserende stoffer, og, viste det sig, uden at have et kørekort.