Vold, indbrud og en bortvisning præger døgnrapporten
Fredericia: Døgnrapporten for Sydøstjyllands Politi gennemgået af vicepolitiinspektør Mikkel Ross
Vold ved Hellestedet
Søndag kl. 15.17 blev politiet tilkaldt til en voldsepisode i forbindelse med Hellestedet.
Nogle misbrugere var blevet uenige, og det endte ud i, at én trak en kniv og snittede en anden i kinden.
Da politiet nåede frem var ofret kørt væk på cykel, og hans forklaring mangler politiet.
Til gengæld kunne politiet sigte en mand på 41 år fra Fredericia for vold, da han snittede en anden i kinden.
Indbrud på skib
En lystbåd i marinaen på Jesper Bangsvej, har været udsat for indbrud i kahytten. Der er stjålet en kikkert af mærket Nautik, en køkkenkniv og en flaske rom.
Indbrud i bil
Politiet har modtaget anmeldelse om indbrud i en Peugeot varebil der holdt på en parkeringsplads i Norgesgade.
Indbrudet er sket i tidsrummet fredag kl. 16.00 til søndag kl. 10.30.
En rude er blevet knust i passagersiden, og dermed har man kunnet skaffe sig adgang til varerummet i bilen.
Der er stjålet diverse el-værktøj.
Bortvist fra Casino
Politiet var søndag kl. 01.45 på besøg hos Casino i Købmagergade.
Her traf de en en mand fra Fredericia på 43 år, som har forbud mod at komme på værtshuset.
Det blev manden sigtet for, og kan nu se frem til en bøde.