‘Alle børn cykler’ men flest og mest børn i Erritsø Fællesskole, Afd. Højmosen
Op mod 100.000 skoleelever dystede landet over i september om flest cykeldage i Cyklistforbundets årlige kampagne Alle Børn Cykler
Den årlige kampagne sætter fokus på cykling i skolerne, men eleverne dyster også om en masse præmier, og hvert år vinder én klasse hovedpræmien. Og børnene cykler ikke bare. Som en del af kampagnen får mange af eleverne også deres cykel tjekket og repareret. Hele 31.315 cykler er i år blevet tjekket og kontrolleret for lys og reflekser.
Vinderne var ikke fra Fredericia, men 23 elever i 2. b på Grønnemose Skole i Gladsaxe
Formålet med Alle Børn Cykler er at give børn gode oplevelser med at cykle og inspirere dem til at tage cyklen med sig som hverdagens transportmiddel videre i livet. Baggrunden er desværre, at færre og færre børn cykler.
I alt har 611 elever fra 7 fredericianske skoler deltaget med over 2.212 cykeldage i september måned.
Smidstrup-Skærup Skole skiller sig ud ved, at have lige mange cykeldage og hjelmdage, men generelt bruger skoleelverne hjelm flittigt. Og det er bestemt klogt og rosværdigt.
De mange udregninger kan ses op grafikken herunder: