Politiets døgnrapport

Weekendens døgnrapport afslører unge med hash, indbrudsforsøg og færdselsuheld

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Der har været nok at lave for Sydøstjyllands Politi, og det fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross om

Forsøg på indbrud
Ved Danish Repair Telephone i Danmarksgade blev der søndag kl. 02.17 smadret en rude af en 17-årig pige.
Hun har angiveligt forsøgt at række ind efter noget, og i den forbindelse skåret sig.
Et vidne så pigen kaste stenen og ringede til politiet, der hurtigt var fremme og fik fat i pigen.
Hun blev anholdt, sigtet og afhørt, og kan nu afvente yderlige for forsøg på indbrud.
Pigen er fra Bulgarien, men har familie i Danmark.

Færdselsuheld på Snaremosevej
En lokal mand på 63 år kørte ud fra Cirkel K på Snaremosevej og ville svinge til højre, hvorved han ramte en bil ført af en mand på 35 år fra Odense.
Uheldet skete fredag kl. 09.48.

17-årig i besiddelse af hash
Det opdagede politiet ved en visitation lørdag kl. 19.40.
Der var dog tale en en mindre mængde “til eget forbrug”, men det vil den unge fredericianer blive sigtet for.

Domus Axel
Parkeringshuset virker stadig tiltrækkende på unge, og politiet var en tur forbi lørdag kl. 20.35.
Betjentene kunne lugte hash, og mødte tre unge. Den ene af dem havde, viste en visitation, hash på sig “til eget forbrug”. Drengen er 17 år og fra Fredericia.
Det blev han sigtet for, og kan nu afvente nærmere.

Bil ransaget
Politiet standsede lørdag en bil på Ullerupdalvej kl. 18.42.
Fører og passagere blev sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer og derefter fandt en ransagning sted. Der blev dog ikke fundet noget ved personerne eller i bilen.
Til gengæld var den ene i bilen i besiddelse af en låsbar foldekniv, hvilket han blev sigtet for. Det er en fredericiansk mand på 23 år.

Ballade ved Tøjhuset
Lørdag aften forsøgte en mand på 40 år fra København NV flere gange at komme ind i Tøjhuset, men blev hver gang afvist af dørmændene.
Manden blev dog så vred over ikke at måtte komme ind til den helt udsolgte koncert, at han kastede en flaske mod dørmanden. Den endte på jorden og gik i stykker.
Det tililende politi sigtede manden manden for overtrædelse af restaurationsloven.

Mistænkelig opførsel var begrundet
På DNA tiltrak en mand på 22 år sig opmærksomhed ved “mistænkelig opførsel” lørdag kl. 00.40.
Det var der en god grund til, kunne politiet hurtigt opklare: Manden havde nemlig opholdsforbud på DNA i to år.
Overtrædelse af opholdsforbuddet udløser en bøde til manden, der er fra Børkop.