Kort Nyt

Færre tog og længere rejsetid mellem Fredericia og Aarhus H 

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Et kabel er i forbindelse med nattens sporarbejde gravet over. Det betyder, at vi kører med nedsat hastighed mellem Horsens og Skanderborg, da der er fejl på signalerne.

“Vi kan derfor ikke køre med alle tog, da togene bliver forsinkede med op til 30 minutter mellem Fredericia og Aarhus H i begge retninger.” skriver DSB på deres hjemmeside. Forsinkelserne ventes at vare til mindst kl 12 i dag.

Sådan kører vi mellem Fredericia og Aarhus H foreløbig til kl. 12:

Regionaltogene mellem Aarhus H og Esbjerg kører ikke mellem Aarhus H og Fredericia. Der kører i stedet Togbusser mellem Vejle og Fredericia via Brejning og Børkop.

  • Fra Fredericia kører Togbussen mod Vejle 9.00, 10.00, 11.00, 12.00
  • Fra Vejle kører Togbussen mod Fredericia  9.00, 10.00, 11.00, 12.00

Andre tog vil i stedet standse ekstra i Hedensted. Rejseplanen er opdateret med Togbusser samt de tog, der standser ekstra i Hedensted.

InterCity- og Lyntogene kører med forsinkelser mellem Fredericia og Aarhus H i begge retninger.

Prognose
Banedanmark arbejder på at rette fejlen, og deres forsigtige prognose er nu tidligst fra kl. 12.

Du kan holde dig opdateret på denne side, som vi løbende opdaterer.

Vi anbefaler, at du holder dig opdateret i Rejseplanen, som er opdateret med Togbusser og ekstrastandsninger.

Her holder Togbussen:

  • Vejle Danmarksgade, modsat forhal
  • Brejning Forpladsen ved stationen
  • Børkop Forpladsen ved stationen
  • Fredericia Udgang Vest, modsat forhal

Rejsetidsgaranti 
Bliver du mere end 30 minutter forsinket, træder DSB´s Rejsetidsgaranti i kraft.  

Pladsbillet 
Har du pladsbillet til et tog, som du ikke kan nå på grund af denne forsinkelse, kan du få refunderet.