Læserdebat

Flere gode punkter i sparekataloget

Læserdebat af: John Rasmussen, Medlem af Liberal Alliance

Det står klart, at Fredericia har en alvorlig udfordring ifm. budgettet for 2024, hvor der skal findes tocifrede millionbeløb i besparelser. Når det er sagt, vil man opdage, at der er nogle punkter i sparekataloget, hvor man simpelthen for længst burde have sparet uanset hvad, hvor kommunen træder ud over sine kerneopgaver, og ikke mindst hvor det bare er fornuftigt.

Hvorfor har Fredericia Kommune for eksempel drevet bowlinghal i konkurrence med private udbydere i de sidste femten år, hvoraf de seneste fem år har været med underskud på næsten en kvart million kroner? Det giver ingen mening. Forvaltningen foreslår at lukke det, fordi det ikke er økonomisk rentabelt at bevare. Når man tager i betragtning, at der er gode private udbydere der kunne have kørt en bowlinghal, hvis det var en god forretning, så er det også konkurrenceforvridende at fortsætte.

Ifølge kataloget har det praktisk talt ingen konsekvens at lukke bowlinghallen, og således kunne man for længst have hentet 165.000 kr. om året (hvilket jeg stilfærdigt vil bemærke svarer til mere end 25% af det absurd lave beløb man giver til biodiversitetsfremmende tiltag i 2023 jf. budgettet).

Jeg har dokumenteret i et læserbrev, hvordan Fredericia Kommune bruger langt flere penge per indbygger på administration end vores nabokommuner.

Sparekataloget viser også her vejen frem, hvor forvaltningen selv vurderer, at man kan spare endnu 175.000 kr på administrationen på museerne, ved at lave nogle helt rimelige omfordelinger af opgaver. Mange bække små, som man siger.

På bibliotekerne er der også penge at hente, samtidig med at man giver mulighed for længere åbningstider gennem benyttelse af teknologi og automatisering. Det lyder åbenlyst fordelagtigt. Det vil betyde, at der kan være åbent alle ugens dage, men at en lav andel af de mest flittige brugere til gengæld vil få et lidt lavere udvalg af e-bøger og film, hvilket den enkelte kan kompensere for gennem de snart utallige løsninger, der findes billigt på det private marked. Forvaltningen vurderer selv, at man stadig kan give et rimeligt udvalg af materialer. Det er helt fornuftigt, og det udløser endnu knap en million om året.

Jeg kunne blive ved. De enkelte beløb er små, men tilsammen løber de op i adskillige millioner, som man burde have sparet, uanset den nuværende budgetmæssige situation. Det må være op til fornuftige politikere, at få presset det ind i budgetforliget.

Regelsæt for debatindlæg på DanmarkC TV
Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:

1. Formål og Indhold:

  • Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
  • Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
  • Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
  • Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
  • Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.


2. Format og Omfang:

  • Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
  • Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
  • Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv


3. Publicering og Redaktionel Praksis:

  • Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
  • Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
  • Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
  • Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.


4.Kommentarer til debatindlæg:

  • Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
  • DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
  • Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
  • Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv