Politiets døgnrapport

Politiets døgnrapport har tre hændelser fra Fredericia

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Det er vicepolitiinspektør Mikkel Ross der gennemgår døgnrapporten fredag morgen

Rudeknusning i Norgesgade
Torsdag klokken 15.04 fik politiet en anmeldelse om, at der blev udført hærværk af en mand i Norgesgade.
Politiet rykkede ud, og anholdte en mand fra Fredericia på 32 år klokken 15.14.
Det var lykkedes manden at knuse to ruder, og et forsøg på en tredje mislykkedes.
Til at knuse ruderne med, havde han et net med to sten og et viskestykke i.
Ved anholdelsen blev den 32-årige mand visiteret, og her fandt politiet en kniv der ikke var lovlig.
Årsagen til rudeknusningen var angiveligt, at manden var vred på nogle, eller nogen, der bor i den pågældende ejendom.
Efter afhøring kunne manden tage hjem, nu med sigtelser for hærværk og overtrædelse af knivloven

To biler fik smadret sideruder
Det skete i Fynsgade, hvor politiet fik en anmeldelse i nat kl. 3.22.
Umiddelbart fremgår det ikke hvorfor ruderne blev knust, men hvis hensigten var at stjæle fra bilerne ser det ikke ud til at være lykkedes.
Anmelderen har angiveligt ikke kunnet give et signalement.

Arbejdsulykke på Gl. Ribevej ved Højrup Mark
DanmarkC TV beskrev hændelsen i går, men nu er der oplysninger fra politiet.
Ved flytningen af en palletank med myresyre sker der et uheld, så tanken beskadiges. Derfor løber der myresyre ud.
Tre blev kørt på sygehuset til kontrol: Tre fra Beredskabestyrelsen og en ansat på gården.
Politiet oprettede en sikkerhedszone, og afspærrede vejen.
Arbejdstilsynet er blevet orienteret.