FREDERICIA

Politiet har anholdt en mand i forbindelse med brand

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Det bekræfter vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi over for DanmarkC TV

“Jeg kan bekræfte vi har anholdt en mand som vi mistænker kan have noget med branden at gøre. Han er truffet under mistænkelige omstændigheder.”, fortæller vagtchefen om branden ved Dinos Legeland.

DanmarkC TV spurgte med baggrund i opslag på Facebook, om det er politiets vurdering, at en pyroman er på spil. Det kan politiet hverken be- eller afkræfte, men det indgår i efterforskningen.

Det er alt for tidligt at sige noget konkret. “Vi skal lige have set på noget videoovervågning, men bekræfter en mand er anholdt i Fredericia,” slutter en travl vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.