FREDERICIA

Program for Flagdag for Danmarks udsendte – Fredericia siger tak

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Program for Flagdagen den 5. september 2023 i Fredericia

I 2009 besluttede den daværende regering at indføre en national flagdag for at anerkende de mange mennesker, der arbejder under ekstreme forhold i udlandet, og for at mindes dem, der er faldet i dansk tjeneste gennem tiden. Danmark har deltaget aktivt i fredsstøttende operationer siden 1948, og mere end 60.000 danske soldater har gjort tjeneste i verdens brændpunkter og konfliktområder. Flagdagen omfatter alle, der er eller har været udsendt fra Udenrigsministeriet, forsvaret, redningsberedskabet, politiet eller sundhedsvæsenet.

Program for Flagdagen den 5. september 2023 i Fredericia

Kl. 10.00 Brunch for Danmarks udsendte og pårørende på Veteranhjemmet på Ansgarsvej 4 v. Veteranhjem Trekantområdet.
Kl. 11.00 Kranselægning ved monumentet for faldne soldater på Ryes Kaserne ved Føringsstøtteregimentet.
Kl. 16.00 Kort andagt for Danmarks udsendte i garnisonskirken, Vendersgade 30 B. ved Sct. Michaelis Kirke.
Kl. 16.30 Koncert med musik og sang på Rådhuspladsen med Søværnets Tamburkorps. Her er byens borgere også velkomne. Dirigent: René Bjerregaard Nielsen.


Kl. 17.00 Fredericia Kommunes officielle flagdagsprogram for Danmarks udsendte og pårørende (kræver tilmelding af hensyn til forplejning).

Velkomst til udsendte, pårørende og gæster ved borgmester Steen Wrist, Rådhuspladsen Fredericia.

Kort march på ca. 10 minutter gennem byens gågader fra Rådhuspladsen til Tøjhuset.
Udsendte med pårørende, Søværnets Tamburkorps, soldater fra Føringsstøtteregimentet, foreninger og gæster. Byens borgere er også velkomne til at gå med gennem byen.

Flagdagsarrangement i Tøjhuset, Gothersgade 34.

– velkomst
– musik og sang ved Søværnets Tamburkorps
– smørrebrød og rådhuspandekager
– veteranernes tale

Kl. 18.40 Det officielle flagdagsprogram slutter

NYT – Flagdagskoncert i Tøjhuset – gratis adgang for alle

Kl. 19.00 Koncert ved veteran-bandet Coinwash fra Ryes Kaserne i Fredericia. Koncerten, der afholdes i Tøjhuset, Gothersgade 34, er gratis og åben for alle i Fredericia.

Kl. 20.00 Tak for i dag.

page1image2342464