FREDERICIA

Nu er det definitivt slut for ALDI på Vejlevej i Fredericia – REMA1000 har købt butikken

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Salget af 114 ALDI-butikker og tre logistikcentre til REMA 1000 Danmark er nu godkendt af de danske konkurrencemyndigheder. Butikkerne overdrages i løbet af ca. tre måneder.

Læs her om lukkedatoer og ophørsudsalg, der endnu ikke er planlagt.

Konkurencemyndighederne har godkendt overtagelse, og overdragelsen forventes at ske i løbet af efteråret 2023.

Butikker lukker og overdrages i løbet af tre måneder
Første skridt i overdragelsen til REMA 1000 er lukning af 9 butikker. Når datoen for lukning af den enkelte butik er planlagt, vil ophørsudsalg blive meddelt.. Og med op til 70 % rabat i den sidste åbningsuge er der mulighed for at gøre en god handel. Herefter følger lukning og overdragelse af de resterende butikker i løbet af ca. tre måneder. De sidste ALDI-butikker på dansk jord forventes at lukke i slutningen af november.

“Det er naturligvis vemodigt, at vi nu skal sætte punktum for ALDIs tid i Danmark og tage afsked med både kunder og kolleger. Jeg er meget stolt af vores medarbejdere, som de seneste måneder har ydet en helt fantastisk indsats i en meget speciel situation og fortsat sætter en ære i at give kunderne en god oplevelse. Vi håber på kundernes fortsatte opbakning lige til det sidste,” siger Finn Tang, administrerende direktør i ALDI Danmark.

Den endelige plan for ophørsudsalg og lukning af butikker er under udarbejdelse

Aftalen med REMA 1000 omfatter overdragelse af 114 ALDI-butikker og medarbejdere samt tre logistikcentre. Butikken på Dannebrogsgade 58 i Aalborg udgår dog af handlen, da det ikke har været muligt at opnå udlejers accept af en overdragelse til REMA 1000. Parterne har aftalt ikke at offentliggøre købsprisen eller øvrige betingelser i aftalen.

Sådan foregår ophørsudsalget

I de butikker, der lukker, vil der være ophørsudsalg fra fredagen før den planlagte lukkedag.

Tag for eksempel ALDI Grønnegade i Aarhus. Butikken er planlagt til at lukke torsdag 9. februar, og derfor begynder ophørsudsalget fredag d. 3. februar.

De første tre dage er alle varer* nedsat med 30%. Dag fire og fem sættes alt ned med 50%. Og de sidste to dage er der 70% at spare på alle varer* i butikken.

Den rabatterede pris vil ikke fremgå af prisskiltene, men rabatten fratrækkes automatisk ved kassen.

Ophørsudsalget gælder, så længe der er varer i butikken. Det betyder også, at skulle alt være udsolgt inden den planlagte lukkedag, lukker butikken tidligere.

De varer, du køber under ophørsudsalget, kan ikke returneres eller byttes.

Vær opmærksom på, at tilbud fra ugens tilbudsavis ikke gælder i butikker med ophørsudsalg.

Der er visse undtagelser ift. de varer, vi sætter ned. Det gælder:
Pant, tobak og modersmælkserstatning, skriver ALDI på deres hjemmeside.