
Fredericia Street Food Festival – et madmekka i hjertet af Fredericia

Fredericia får lov til at afslutte sommeren på en farverig og smagfuld note, når byen fejrer afslutningen på sommeren og ‘Sommer i Fredericia’ med Fredericia Street Food Festival.
Festivalen vil blive afholdt fra 7. til 10. september, Fredericia Street Food Festival bliver en folkefest med fokus på fællesskab, spændende madoplevelser og den skønne sensommer tæt på Lillebælt og Kanalbyen, oplyser Fredericia Kommune i en pressemeddelelse.
”Vi har de seneste år haft stor succes med at tiltrække gæster og turister til kommunen ved at sætte fokus på de gode oplevelser med Sommer i Fredericia. I år vil vi gerne øge attraktionskraften med flere store aktiviteter som sejlturene med Aventura og Fredericia Street Food Festivalen – til stor glæde for vores egne borgere og turister fra ind- og udland”, siger Susanne Eilersen, formand for Bosætnings- og Turismeudvalget i pressemeddelelsen.
Udover madboder laver Mad & Kultur en række aktiviteter og underholdning i løbet af de fire dage, som er for både unge som gamle. De har tidligere arrangeret street food-festivaler i Herning og Silkeborg, hvor der har været henholdsvis 55.000 og 25.000 besøgende.
Jeg glæder mig til nogle spændende dage med madoplevelser fra flere forskellige kulturer og underholdning, som skaber liv og gang i gaderne omkring J.B. Nielsens Plads. Både borgere og turister kan glæde sig til at besøge street food-festivalen og nyde stemningen, fællesskabet og den skønne sensommer tæt på vandet i Fredericia
John Nyborg, næstformand i Bosætnings- og Turismeudvalget
Kom med til Street food festival fra 7. til 10 september
I fire dage bliver J.B. Nielsens Plads fyldt med street food og et hav af aktiviteter for store og små, hvor du kan spise dig gennem et spændende udvalg af lækker gademad, læne dig tilbage til lyden af dejlig livemusik og nyde sensommeren på kanten af Lillebælt, det hele sker fra fra 7. til 10. september på Fredericia Street Food Festival.
Åbningstider:
Torsdag KL. 16.00 – 20.00
Fredag KL. 11.00 – 20.00
Lørdag KL. 11.00 – 20.00
Søndag KL. 11.00 – 16.00