FREDERICIA

Madsbyparken stod for tolvte gang bag årets Klovneløb i Fredericia

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Klovneløbet er sjov og fest for mange familier, og støtter samtidig en vigtig sag

Søndag den 4. juni var der igen Klovneløb i Madsbyparken. Det er ikke mindre end tolvte gang det afvikles, og er en succes der stadig vokser i deltagerantal. I år var der 230 deltagere, og det er 100 mere end i 2022!

Klovneløbet er ikke noget almindeligt løb
De finder sted over hele landet, og løb er så meget sagt. Det betyder ikke noget, om deltagerne kravler, ruller, løber eller går strækningen på 2,5 kilometer. Hvert skridt tæller, for det er samtidig en indsamling til de populære hospitalsklovne (Danske Hospitalsklovne).

Hospitalsklovne
I mange familier er det blevet en tradition, at deltage i klovneløbet. Familier der måske selv har haft børns sygdom tæt inde på livet:
“De har mødt hospitalsklovnene til undersøgelser og indlæggelser og har skabt stærke relationer, der rækker udover hospitalsopholdet. For disse familier er årets Klovneløb et særligt fællesskab og en måde at give tilbage på – enten som arrangør eller deltager.”, fortæller Madsbyparken på deres hjemmeside.

Der er også deltagere, der vil have en festlig oplevelse med familien, og samtidig støtte den gode sag.

Økonomi
De lokale deltager gav 70,- kr. for at deltage, hvoraf de 63,- kr. går til Hospitalsklovnene. Gennem de tolv år er det blevet til intet mindre end 7,5 millioner.

Alle kunne deltage - med eller uden rød næse. Foto: DanmarkC TV.