Nye love: Tryghedsvagter, hooligans og digitale krænkelser
Folketinget har haft travlt, og nye love og er vedtaget inden for Justitsministeriets område
Bredt flertal vedtager lov om kommunale tryghedsvagter
Folketinget har i dag vedtaget en lov, der giver kommunerne mulighed for at anvende tryghedsvagter som led i en treårig forsøgsordning. Tryghedsvagterne er et nyt redskab for kommunerne, der kan bidrage til, at borgere kan færdes trygt og frit i det offentlige rum.
Tryghedsvagterne skal ikke erstatte politiets arbejde eller patruljering, ligesom tryghedsvagterne ikke bliver tildelt politimæssige beføjelser. Tryghedsvagter kan være godkendte kommunalt ansatte vagter eller godkendte vagter i autoriserede vagtvirksomheder, som har indgået aftale med kommunen, og tryghedsvagterne skal gennemgå en obligatorisk supplerende uddannelse. Lovforslaget træder i kraft den 15. juni 2023, og forsøgsordningen sættes i kraft af justitsministeren ved bekendtgørelse, når den supplerende uddannelse for tryghedsvagter er nærmere fastsat.
Den foreslåede forsøgsordning vil løbe i tre år. Alle kommuner vil uden særlig tilladelse eller lignende kunne gøre brug af forsøgsordningen, der vil blive evalueret inden en eventuel forlængelse eller permanent vedtagelse.
Enigt Folketing styrker indsatsen mod hooligans
Det skal være trygt for børnefamilier og andre tilskuere at komme på stadion. Derfor har et enigt Folketing i dag vedtaget et lovforslag, som skal styrke indsatsen mod hooligans. Lovforslaget giver blandt andet politiet mulighed for at bortvise personer fra stadionområdet, hvis de udviser utryghedsskabende adfærd i forbindelse med højrisikokampe. Lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2023.
Den danske fodboldscene har været præget af flere episoder med vold og uroligheder. Senest fandt et større sammenstød mellem fangrupperinger sted på Glostrup Station den 13. maj 2023. Politiet har i perioden fra den 15. juli 2022 til den 17. maj 2023 foretaget i alt 354 sigtelser i forbindelse med fodboldkampe i Superligaen. Sigtelserne vedrører blandt andet vold og hærværk samt overtrædelser af ordensbekendtgørelsen, våbenloven og lov om euforiserende stoffer. Samtidig var der pr. 14. maj 2023 i alt 108 personer, der har fået en generel karantæne mod at komme på fodboldstadion.
Med henblik på at komme problemerne med hooliganisme til livs nedsatte den daværende justitsminister i efteråret 2022 en ekspertgruppe, som skulle drøfte nye tiltag, der kan dæmme op for uroligheder og kriminalitet i forbindelse med visse fodboldkampe. Ekspertgruppens anbefalinger mundede ud i en bred politisk aftale om at gennemføre de anbefalinger, der var enighed om i ekspertgruppen.
Et enigt Folketing har i dag vedtaget et lovforslag, der skal implementere de nødvendige lovændringer fra den politiske aftale. Med lovforslaget får politiet blandt andet mulighed for på forhånd at beslutte at tilbageholde udvalgte tilskuersektioner efter risikokampe for at undgå tumult. Derudover udvides listen over strafbare handlinger, der kan give generel karantæne, så politiet i særligt alvorlige tilfælde kan give karantæne i op til fire år, hvis man i forbindelse med fodboldkampe for eksempel deltager i slåskampe, overtræder knivloven eller tvinger andre til eksempelvis at tage fodboldtrøjen af.
Enigt Folketing styrker indsatsen mod digitale krænkelser
Folketinget har i dag vedtaget et lovforslag, som sætter ind mod digitale krænkelser. Loven vil bl.a. kriminalisere grooming, stramme reglerne for sextortion og udvide ”skolelærerparagraffen”. Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Et enigt Folketing har i dag vedtaget en række initiativer mod digitale krænkelser. Der er i løbet af de sidste år generelt sket en stigning i antallet af anmeldelser om digitale sexkrænkelser. For alle former for digitale sexkrænkelser, herunder grooming og sextortion, er antallet af anmeldelser steget fra 1.317 anmeldelser i 2018 til 2.299 anmeldelser i 2022.
Loven bygger på en rapport fra en arbejdsgruppe, hvor bl.a. Red Barnet, Digitalt Ansvar og Børns Vilkår har deltaget. Arbejdsgruppen har vurderet behovet for at ændre straffeloven som følge af den digitale udvikling og har i den forbindelse bl.a. anbefalet en selvstændig kriminalisering af grooming, udvidelse af ”skolelærerparagraffen” til at omfatte blufærdighedskrænkelse og regler om sextortion.
Kilde: Justitsministeriet
Mest sete
