TAULOV

Nødvendig efterslukning på Pilevej i Taulov onsdag morgen

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Kl. 6.46 blev TrekantBrand atter tilkaldt til villabranden på Pilevej i Taulov

Det stod dog hurtigt klart for indsatsleder Hans Møller og hans mandskab, at det var nogle gløder der lå og ulmede, og derfor udviklede røg.

Brandfolkene fik al isolering gået igennem og sikret sig, der ikke er flere gløder.

I løbet af natten er villaen blevet afskærmet af skadeservice, og det store arbejde med at bringe huset tilbage til det kendte – inde og ude – kan nu begynde.

Efterslukning i isoleringsmateriale var nødvendig onsdag morgen. Foto: DanmarkC TV.