
Brand i lejlighed på Ullerupdalvej


Torsdag morgen omkring kl 07.40, blev der slået alarm fra en beboer i en lejlighed på Ullerupdalvej i Fredericia.
En beboer i nabo-lejligheden, havde tidligere på morgenen tændt et stearinlys i sin stue, og da han senere omkring kl. 07.40 kom tilbage til stuen, var denne røgfyldt og der var ild i en sofa.
Manden kom i kontakt med ilden, og pådrog sig mindre brandskader, oplyser Vagtchef hos Sydøstjyllands Politi – Hans Hoffensetz – til DanmarkC TV.
En nabo fik færden af at noget var galt, og slog hurtigt alarm.
Manden kom ud af lejligheden og fik hjælp af den førstankomne – fra Fredericia Brandvæsen – der sad ved ham indtil ambulancen nåede frem. Kort tid efter ankom det øvrige redningsmandskab fra Fredericia Brandvæsen.
Mens brandvæsnet gjorde klar til at trænge ind i lejligheden, ankom Politi og yderligere brandsluknings køretøjer fra Fredericia Brandvæsen.
Branden var hurtigt under kontrol, og politiet kunne kort før 08.15, gå ind i lejligheden og foretage de første tekniske undersøgelser.
Sydøstjyllands Politi oplyser til DanmarkC TV, at den tilskadekomne blev kørt til tjek på Kolding Sygehus.
Se flere fotos fra branden og læs mere om relaterede artikler på facebookgruppen “Alarm Fredericia“.
youtube id: _iRXL4XKzNU