Politiets døgnrapport

“Drop det pjat”, var svaret da kriminel forsøgte på bedrageri i telefonen

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Døgnrapporten blev i dag gennemgået af vicepolitiinspektør Mikkel Ross, Sydøstjyllands Politi

Mislykket bedrageri
En klog mand på 71 år i Sundegade, Fredericia, los sig ikke snyde, da hans telefon ringede den 2/5-23 kl.13.17.
I telefonen fortalte en mand, at han var fra politiet, og at der var oprettet lån i hans navn, og derfor ville den såkaldte politimand få hans kort og kode afhentet. “Drop det pjat” svarede den fornuftige fredericianer, og lagde på.
Der blev ringet fra et, mener politiet, computergenereret telefon nummer 6141 1448 som til forveksling ligner politiets med de sidste fire cifre. Derfor gik den ældre mand til lokalpolitiet for at høre, om det nu alligevel ikke var dem der havde ringet. Det var det ikke, og lokalpolitiet kunne fortælle, at han var sluppet ud af kriminelles klør.

Urtekniv på restaurant Havfruen
En 26 årig mand fra Haderslev besøgte 2/5-23 Havfruen i Vendersgade, Fredericia. Under besøgte fik han åbenbart lyst til at vise, at han medbragte en urtekniv. Det medførte en opringning til politiet, som hurtigt dukkede op.
Manden fik en sigtelse for at bærer kniv, og 2 års forbud mod at komme på Restaurant Havfruen.